Oprørske soldater nægter at overgive sig i Elfenbenskysten

Syd for byen Bouake i Elfenbenskysten gør elitestyrker sig klar til at konfrontere oprørske soldater

Mange militærkøretøjer rykker frem mod den næststørste by i den vestafrikanske stat Elfenbenskysten.

Her har soldater i tre dage gjort oprør efter en strid om løn og bonusser, oplyser øjenvidner.

Militæret kræver, at oprørerne overgiver sig, men det nægter de. Det skete på et møde uden for byen Bouake.

De oprørske soldater har forskanset sig inde i byen.

- De bad os om at nedlægge våbnene og overgive os. Det nægtede vi, og vi kræver vores penge, siger en sergent blandt oprørerne.

Der befinder sig elitesoldater og soldater fra den republikanske garde i kolonnen, som nærmer sig Bouake.

De mange køretøjer holdt hen under aften søndag pause cirka 60 kilometer syd for Bouake. Her fortalte en militærofficer, at de er på vej til byen.

Ifølge nyhedsbureauet AFP blev seks mennesker såret inde i byen. Det er en mor til tre samt fem mænd, der blev kørt til hospitalet, efter at soldaterne har affyret advarselsskud for at holde indbyggerne inden døre.

Den ene af mændene er siden død.

Soldaterne trængte ud i gaderne fredag for at protestere mod manglende bonusudbetalinger. De opfatter det som et brud på en tidligere aftale

Oprørssoldaterne har blokeret adgangen til byen, og adskillige borgere er blevet pryglet.

Det er anden gang, at soldaterne i Bouake gør oprør. Sidst var i januar, hvor det også var en strid om aflønningen af soldaterne.

Dengang tog man en minister som gidsel for at få gennemtrumfet sine krav.

Elfenbenskysten var gennem en lang borgerkrig fra 2002 til 2011. Som led i en fredsløsning blev tidligere oprørere gjort til soldater, blandt andet i byen Bouake.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen