Politiet advarer mod vanvittig idé: Amerikanere vil skyde orkanen ned

Flere amerikanere vil skyde mod orkanen, for at få den til at gå væk, men det advarer politiet stærkt imod

Mens Irma så småt er ved at gå i land i Florida, frygter politiet, at en dårlig joke bliver til virkelighed. Foto: AP/RAMON ESPINOSA
Mens Irma så småt er ved at gå i land i Florida, frygter politiet, at en dårlig joke bliver til virkelighed. Foto: AP/RAMON ESPINOSA

Flere amerikanere er kommet på en skør og yderst farlig idé for at stoppe stormen Irma, og det har fået politiet til at komme med en kraftig advarsel.

Imens millioner allerede er på flugt fra orkanen, er det ikke alle, som vil lade sig stoppe af vinden.

78.000 har samlet sig på Facebook-siden, 'Skyd orkanen Irma ned', hvor de opfordrer hinanden til at skyde mod himlen i Florida søndag morgen lokal tid, skriver BBC.

Selvom ideen startede med at være en joke, har opbakningen omkring den været så stor, at politiet nu er blevet bekymret.

De advarer derfor alle om at lade være med at skyde.

- For at gøre det helt klart. STOP med at bruge våben mod Irma. Du vil ikke få den til at vende om, og det kan have farlige konsekvenser, advarer politiet nu på Twitter.

Artiklen fortsætter under:

Folk er i stor stil flygtet fra Florida, inden Irma kommer i land. Foto: AP
Folk er i stor stil flygtet fra Florida, inden Irma kommer i land. Foto: AP
 

Det var 22-årige Ryon Edwards, der kom op med ideen. Han forklarer det selv som et resultat af kedsomhed og frustrationer, men at han havde aldrig forestillet sig, at eventet ville blive så stort.

- Jeg havde aldrig troet, at begivenheden ville blive så stor - det er kommet lidt ud af kontrol nu, siger han til det engelske medie.

Selvom mange af deltagerne tydeligt joker med hele konceptet inde på Facebook-siden, er der også andre, som tilsyneladende tager det meget seriøst.

Nogle spørger, om det ikke bare får vejret til at rase endnu mere, og andre lægger billeder op af sig selv i fuld udrustning, hvor de skriver, at de er klar.

Blandt andet en maskeret fyr, der holder en pistol under billedteksten: Irma tror, hun er klar - jeg tvivler.

1 af 2 Politiet er bange for, at en dårlig joke bliver til virkelighed. Foto: AP/RAMON ESPINOSA
2 af 2 Mens Irma så småt er ved at gå i land i Florida, frygter politiet, at en dårlig joke bliver til virkelighed. Foto: AP/RAMON ESPINOSA
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen