Svensk kampfly udfordrer F-35 - og det virker

Gripen E foretog i torsdags sin jomfruflyvetur og i modsætning til sin amerikanske konkurrent, ser flyet indtil videre ud til at virke

00:25
Her letter Gripen E for første gang. Video: Saab

Vores svenske naboer har udviklet et kampfly, der efter producentens eget udsagn kan måle sig med verdens dyreste våbenprojekt, F-35 Joint Strike Fighter, som Danmark har valgt at indkøbe 27 eksemplarer af.

Det svenske fly er en videreudvikling af kampflyet Gripen, som Saab-koncernen står bag. Den nye udgave har fået bogstavet E og er ifølge Saab en femte-generations 'smart fighter' ligesom blandt andre F-35'eren.

Klokken 10.32 i torsdag lettede flyet for første gang fra Linköping i Sverige og fløj en tur på omkring 40 minutter, før det igen landede.

Se også: Støjhelvede forude: F-35 larmer dobbelt så meget som F-16

Under flyveturen udførte testpilot Marcus Wandt flere manøvrer for at teste flyets evner og systemer. Den umiddelbare konklusion var, at alt fungerede.

- Flyvningen gik helt som forventet, og flyets evner matchede oplevelsen i vores simulatorer. Flyets acceleration er imponerende og håndteres problemfrit, siger testpiloten i en pressemeddelelse.

Gripen E foretog i torsdags sin jomfruflyvning uden problemer. Foto: Saab
Gripen E foretog i torsdags sin jomfruflyvning uden problemer. Foto: Saab

Kratigere motor
Ifølge Daily Mail har Gripen E gennemgået en gennemgribende opgradering med nye instrumenter og ny software, sådan at det kan indgå i Nato-operationer med Network Centric Warfare-teknologi, der tillader avanceret datakommunikation med andre enheder både i luften, på landjorden og på vandet.

Derudover er selve flyet en smule større end sine forgængere, fordi det har fået en stærkere motor og kraftigere radar.

Se også: Nu igen: Brand i endnu en F-35

Udover at kunne medbringe en bred vifte af missiler og bomber er flyet udstyret med en 27 mm Mauser-kanon.

Flyet er dog i modsætning til F-35'eren ikke bygget med stealth-teknologi.

Det nye svenske fly har også mødt kritik for kun at have en enkelt motor og ikke to.

De danske politikere valgte sidste år, at F-35-flyet skal erstatte de aldrende F-16-fly i det danske flyvevåben. Foto: US Air Force
De danske politikere valgte sidste år, at F-35-flyet skal erstatte de aldrende F-16-fly i det danske flyvevåben. Foto: US Air Force

Problemfyldt F-35'er
F-35'eren, som Danmark har indkøbt, har ligeledes kun en enkelt motor. Udviklingen af F-35-flyet er blevet ramt af adskillige forsinkelser og budgetskred, ligesom flyet efter flere års udvikling fortsat kæmper med adskillige alvorlige problemer.

En rapport fra det amerikanske forsvarsministeriums officielle våbentester angav i januar, at flyet på det tidspunkt havde 276 fejl og mangler.

Se også: Rapport: Danmarks nye kampfly har 276 mangler

Blandt de mange fejl og mangler på F-35-flyet er blandt andet store vertikale rystelser i flyet under hårdt pres, eksempelvis når det skydes af sted med katapult fra et hangarskib. Her har piloter ifølge Bloomberg forklaret, at rystelserne er så voldsomme, at de ikke kan aflæse data om flyvningen, hvilket udgør 'en uacceptabel og usikker situation i en kritiske fase af flyvningen'.

Andre problemer inkluderer en upræcis gatling-kanon, en uholdbar samling mellem flyets hale og flyets krop samt højere temperaturer end forventet i flyets motor under visse manøvre, hvilket i sidste kan føre til hastighedsbegrænsninger for flyet.

Brasilien har bestilt
På snuden af Gripen E hænger et prisskilt på 566 millioner kroner. Til sammenligning giver Danmark omkring 700 millioner kroner per F-35-fly.

Brasilien har ifølge Daily Mail allerede bestilt 36 Gripen E-kampfly. Også Finland har vist interesse for flyet. De tidligere versioner af flyet bliver brugt af Sverige, Sydafrika, Tjekkiet, Ungarn og Thailand.

Se også: Har brugt milliarder på F-35: Nu overvejer amerikanerne billigere og simplere fly

Testpilot Marcus Wandt fløj jomfruturen i Gripen E. Foto: Saab
Testpilot Marcus Wandt fløj jomfruturen i Gripen E. Foto: Saab

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen