Tyrkiets sikkerhedsstyrker har dræbt 32 PKK-oprørere

448 militante er blevet dræbt, siden der blev indført udgangsforbud i Tyrkiets kurdiske region sidste måned

Sikkerhedsstyrker i Tyrkiet har i weekenden dræbt mindst 32 militante kurdere i den sydøstlige del af landet, hvor en konflikt eskalerer på ny efter et sammenbrud i en to år lang våbenhvile sidste sommer.

Weekenden har været en af de blodigste i de genopblussede kampe mellem regeringsstyrkerne og det militante Kurdistans Arbejderparti (PKK).

Lørdag blev 16 PKK-oprørere dræbt i byerne Cizre og Silopi nær grænsen til Syrien og Irak.

Andre fire blev dræbt i det historiske Sur-distrikt i regionens største by, Diyarbakir, meddeler hæren i en erklæring. Politiet dræbte yderligere 12 fra oprørere i et hus i den sydøstlige by Van. En politimand meldes dræbt og to andre meldes såret.

De tyrkiske myndigheder siger, at 448 militante er blevet dræbt, siden der blev indført udgangsforbud i sidste måned.

Nytårsaftensdag erklærede den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, ifølge nyhedsbureauet AFP, at landets sikkerhedsstyrker har dræbt 3100 PKK-medlemmer i 2015 i aktioner i bevægelsens højborge i det sydøstlige Tyrkiet og det nordlige Irak.

PKK indledte tilbage i 1984 en væbnet konflikt mod Tyrkiet med det formål at få oprettet en selvstændig kurdisk stat. Over 40.000 mennesker er blevet dræbt i konflikten siden.

PKK's leder, Abdullah Öcalan, sidder fængslet i isolation på en ø nær Istanbul. Et prokurdisk medlem af parlamentet siger, at dette er som en "invitation til krig".

Öcalan, som blev fængslet i1999, har ikke modtaget besøg af kurdiske politikere siden april sidste år. Den 67-årige kurder har ikke set familiemedlemmer siden 2014, og han har ikke set sine advokater siden 2011.

Den fængselde Öcalan spillede en central rolle for våbenhvilen, som brød sammen sidste sommer efter at have holdt i to år.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Intimbarberede har flere kønssygdomme
Pigtråd og låste døre
Julie udlever juledrøm
Kriminalforsorgen anerkender lukkethedsproblem
Mindre is kan udrydde hver tredje isbjørn
Klar til ny lufthavn: Uddanner egne flyveledere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen