Uniformerede mænd kalder til oprør i Venezuela

I en video siger uniformerede mænd, at de har indledt et oprør for at genetablere demokratiet i Venezuela

Skyderi har præget byen Valencia i Venezuela i løbet af natten, siger øjenvidner.

Næstformanden for det regerende Socialistparti, Diosdado Cabello, meldte i første omgang om et "terrorangreb" i byen, der er Venezuelas tredjestørste.

Kort efter nedtonede han lidt og sagde, at der var tale om en "uregelmæssig situation", som nu er under kontrol.

Ifølge nyhedsbureauet AP er der foretaget anholdelser på en militærbase i byen. Basen kom ifølge Cabello under angreb.

Inden da var der offentliggjort en video på internettet, hvor en gruppe uniformerede mænd meddeler, at de har indledt et oprør i Valencia for at genetablere demokratiet. Nogle af mændene er bevæbnet med geværer.

I videoen siger de, at enhver enhed, der ikke vil følge opfordringen til at gøre oprør, vil blive betragtet som et militært mål, skriver AP.

Valencia ligger omkring 70 kilometer vest for Venezuelas hovedstad, Caracas.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen