USA: Vi har bombet Islamisk Stats krigsminister

Efter alt at dømme er "Tjetjeneren Omar" død, siger Pentagons talsmand.

  • Omar al-Shishani ses her på en video, der i 2014 blev lagt ud af ISIS på et socialt netværk. (Foto: AP)
Omar al-Shishani ses her på en video, der i 2014 blev lagt ud af ISIS på et socialt netværk. (Foto: AP)

Islamisk Stat har ifølge USA mistet en af deres stærke skikkelser. Den såkaldte krigsminister også kendt som 'Tjetjeneren Omar' er efter sigende blev dræbt i et amerikansk luftangreb i Syrien.

Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium Pentagon natten til onsdag.

Det skriver blandt andre nyhedsbureauet Reuters.

- Abu Omar al-Shishani, også kendt som 'Tjetjeneren Omar', er rangeret som en af USA's mest efterlyste militante ekstremister, og blandt andet derfor havde USA sat en pris på hans hoved på fem millioner dollars, skriver Reuters.

Tidligere offentliggjorde det amerikanske forsvarsministerium video af et angreb

Men de penge kan dusørjægere og andre angiveligt godt glemme, da USA oplyser, at de selv har klaret skærene.

Svækker Islamisk Stat
Selve luftangrebet var ifølge Pentagon rettet direkte mod Shishani. Det fandt sted nær byen al-Shadadi i Syrien.

Pentagons talsmand, Peter Cook, oplyser ifølge Reuters, at Shishani var sendt til byen for at styrke Islamisk Stats tropper i området, der har lidt tilbageslag de seneste måneder. 12 andre krigere fra Islamisk Stat døde i angrebet ifølge Peter Cook.

- Shishani var en georgisk statsborger, der besad en række militære topposter i Islamisk Stat, deriblandt positionen som krigsminister, siger Cook ifølge Reuters.

- Shishanis død vil svække Islamisk Stats evne til at koordinere større angreb. Det vil også skade deres rekruttering af krigere i Tjetjenien og Kaukasus, siger han.

Bossens betroede
Abu Omar al-Shishani blev født i 1986 i Georgien, der dengang stadig var en del af Sovjetunionen. Den rødskæggede islamist var kendt som en nær betroet af Islamisk Stats leder, Abu Bakr al-Baghdadi.

Den 28-årig jihad-kommandant hedder oprindeligt Tarkhan Batirashvili og er etnisk tjetjener fra Pankisi-dalen i Georgien.

Han gjorde tjeneste i den georgiske hær, men blev senere anholdt for ulovlig våbenbesiddelse.

Efter sin løsladelse i 2010 skal Batirashvili, nu Omar al-Shishani ,være rejst til Tyrkiet, for så sidste år at dukke op i Syrien.

Luftangrebet er et af de mest succesfulde missioner udført mod Islamisk Stats ledere i Irak og Syrien siden maj, hvor amerikanerne angiveligt dræbte manden, der stod i spidsen for gruppens olie, gas og økonomi.

I november dræbte et amerikansk luftangreb Islamisk Stats leder i Libyen, Abu Nabil.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen