Fredes pinlige start

Selv om det nyvalgte medlem af den olympiske slyngelklub, kronprins Frederik, ikke fik stillet et eneste spørgsmål, han ikke havde kunnet forudse på forhånd, var hans første pressemøde en pinlig og ydmygende forestilling.

Frede talte som sædvanlig i tunger, og det var en ynkelig forestilling at opleve landets kronprins med vanlig sproglig armod padle rundt med de fem stikord, hans spindoktorer havde skrevet ned til ham. Nervøs, med hæs stemme og flakkende blik lignede han mest af alt en mand, der var havnet i det forkerte selskab – og vidste det. Hvis nogen har givet Frede medietræning, skal han forlange pengene tilbage – med procenter.

Frederik var ikke i stand til at besvare spørgsmålet om, hvordan han vil forene sine forpligtelser som landets kommende regent med den olympiske ed. Hvordan han vil undgå at havne i politiske rævekager og blive taget til indtægt for interesserer, der går lodret imod alt hvad dansk demokrati- og menneskerettighedspolitik har handlet om i 60 år. Hvad hans ’arbejde’ består i, fik vi knap at vide. Mest klar i spyttet var han, når han talte om sin kvieøjede kone og de to ’poder’ hjemme på slottet.

Man fik nærmest ondt af Frederik, da han undgik at tale om ’komiteen’, men snakkede om ’aktivt arbejde i den olympiske bevægelse’ – om at ’se fremad’ og gøre noget for børn og unge. Spørgsmål om, hvorfor han så ikke blev hjemme og gjorde noget ude i klubberne, kørte han helt udenom. Dog forsikrede han fem gange, at han ikke havde ’stået her’, hvis der kunne være tvivl om hans neutralitet, eller hvis Statsministeriet ikke havde ’nikket’.

Problemet med Frede er, at han helt åbenlyst ikke forstår, hvad der er kernen i den kritik, der er rejst om hans OL- medlemskab. Han forstår ikke, det er monarkiets fremtidige eksistens, han risikerer at sætte på spil, fordi han nu vil gøre sin hobby til sit ’arbejde’.

Frederik er havnet i det forkerte selskab. Skaden er sket. Og på Amalienborg tror hans hjernedøde rådgivere, at de kan bosse sig uden om problemerne. Dette ender galt – og vi er kun ved begyndelsen.