SMS Tip

Vejret i dag:

Gratis bedrageri

06:00 - 20. okt. 2009 |

SAMIA AZIZ MOHAMMAD har i snart fem år været medlem af det irakiske parlament i Bagdad, og det er ikke en dårlig tjans. Årligt har hun tjent 1,4 millioner kroner skattefrit suppleret med rigelige mængder fryns.

På trods af denne gigantiske indtægt har Samia Aziz i sin tid som folkevalgt i Irak hævet mere end 700.000 kroner i førtidspension på sin folkeregisteradresse i Næstved.

Det afslørede Ekstra Bladet for et par måneder siden.

FØRTIDSPENSIONEN var den vellønnede Samia Aziz naturligvis ikke berettiget til. Hun begik socialt bedrageri.

Til gengæld skulle Samia Aziz have betalt skat af de cirka 5,5 millioner kroner, hun tjente i Irak. Det gjorde hun ikke. Hun begik skattesvindel.

EKSTRA BLADETS afsløring fik Næstved Kommune og Skat til at tage sagen op, og det er godt. Når nu myndighederne ikke selv er i stand til at afsløre svineriet, så er det dog beroligende, at de læser Ekstra Bladet.

Skat er ikke færdig, men resultatet af Næstved Kommunes indsats er direkte sær. I hvert fald hvis vi går ud fra, at alle er lige for loven.

EKSTRA BLADET fortæller i dag, at Samia Aziz har undgået en politianmeldelse blot ved at betale de sociale ydelser tilbage, som hun uretmæssigt har modtaget. Det handler om mellem en halv og en hel million kroner.

Afgørelsen åbner vide perspektiver for andre, som måtte have trang til lidt socialbedrageri. Bliver man ikke opdaget, er det fint. Bliver man opdaget, så afleverer man bare rovet og fortsætter, som om intet var hændt.

Går den, så går den.

AFGØRELSEN er også nedslående i et videre perspektiv. Ekstra Bladet har i de seneste måneder påvist, at Samia Aziz ikke er et enestående fænomen.

Skal de andre bedragere og svindlere slippe lige så billigt?

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

  • Seneste i Nyheder

Img