Skrot den åndssvage tegning

02:00 - 01. nov. 2009 | Poul Madsen

TIRSDAG MØDTE jeg Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, i elevatoren på vej op til Ekstra Bladet. Vi løber tit på hinanden, efter at Jyllands-Posten er rykket ind her på Rådhuspladsen. Vi småsludrede hyggeligt. Et par timer efter kunne jeg læse, at min elevatorkammerat, Rose, og min underbo, Jyllands-Posten, skulle sprænges i luften!

Det blev heldigvis forhindret. Nu ved vi så til gengæld, at det ikke er tomme trusler, når terrorister gennem årene har truet med at hævne de famøse Muhammed-tegninger.

Vi ved også, at vi er i fare, for andre vil med garanti fortsætte der, hvor disse måtte slippe. Fanatikerne har altid en lillebror eller en onkel, der blot bliver endnu mere opsat på hævn, når et familiemedlem bliver anholdt eller dræbt.

Vi aner ikke, hvornår det sker. Men vi kan godt regne med, at det sker.

SKAL VI SÅ offentliggøre tegningen igen for at vise, at vi ikke er bange?

I 2005 følte jeg og andre, at det var nødvendigt at vise, at vi har ytringsfrihed og ikke lader os kue af nogle fanatikere.

I 2008 var jeg mere i tvivl. Dengang afslørede PET et mordkomplot mod tegneren Kurt Westergaard, og nølende bragte vi igen Muhammed med bomben i turbanen.

Men nu må det til gengæld stoppe.

Politikens chefredaktør gik i torsdags ud og erklærede, at ved nærmere eftertanke skulle de nok ikke have bragt tegningen i 2008.

Det er en lidt sen erkendelse. Der er ikke brug for eftertanke nu, men omtanke.

Lad os tale lige ud af posen.

Westergaards tegning har alle dage været åndssvag og helt uden kunstnerisk betydning. Den er alene blevet taget alvorligt som symbol på, at man ikke kan true os til tavshed.

Men den er ikke al den ballade værd nu. Vi har vist den, og vi har vist vi ikke er bange.

SELVFØLGELIG SKAL vi holde fast i vores ytringsfrihed, men hvis der skal sættes liv på spil, og vi skal til at leve i frygt, så lad det være for en ordentlig sag.

Det er ikke en ordentlig sag at blive ved med at vise en åndssvag tegning, der fornærmer og håner store dele af Jordens befolkning.

Hvem har glæde af det?

Og i øvrigt er vi glade for at have Jyllands-Posten i huset og føler os helt trygge med de vagter, vi har ved alle døre.