Åh, det ved jeg såmænd ikke

33

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

LISBET DAHL har i disse år et nummer i Cirkusrevyen, hvor hun optræder som en kikset, men selvretfærdig dame, der synger en selvskrevet tekst, som passer ad helvede til i forhold til melodien.

Hun ligner kulturminister Carina Christensen. På én gang umusikalsk og ukuelig. ’Der er masser af oprør i mig’, hævder ministeren i dagens interview. Men når man efterlyser et eksempel, er svaret ’Åh, dét véd jeg såmænd ikke’.

Ikke ret overbevisende.

AT HUN alligevel ikke er et bløddyr, viste hun i aftes, da hun til ekstrabladet.dk gav lauritz.com en opsang, fordi den pjaltede auktionsforhandler af brugt indbo nægter adgang for en Kurt Westergaard-akvarel, som er doneret til en Haiti-indsamling, og som intet har med Muhammed at gøre. Helt uantageligt, mener Carina.

Så har hun alligevel ben i næsen og begreb om væsentlighed. Den elendige netside fortjente virkelig én over snotten for at være en kryster.

MEN SOM kulturminister – Carinas tredje regeringspost på tre år – har hun ikke gjort meget væsen af sig. Hun passer sit arbejde, som hun siger med et lille, skævt smil. Jo, vist. Men hun er altså ikke ansat som kontorassistent i Kulturministeriet, men som politisk topfigur, der skal sætte dagsordenen for en regering, som ikke er proppet med ånd og retning og blik for nye mål.

CARINA CHRISTENSENS problem – nej, ét af hendes problemer – er, at hun ikke har nogen mission. Hun vil intet som helst og véd ikke, hvem hun selv er. Derfor aftvinger hun ingen begejstring, ingen respekt.

DET ER FINT at dele milliarder fra skatteyderne ud via armslængde-princippet. Altså ved at få andre til at gøre arbejdet, så ingen kan beskylde hende for at favorisere sin egen smag, sine partifæller eller sine venner.

Men det pinagtige er, at hun ikke har nogen præferencer. Hendes uformåen hæver hende så at sige over mistanke!

DET ER LET NOK at gøre grin med politikere. Dén fristelse falder vi ikke for i dag. Regeringens mangel på en kompetent kulturminister er for iøjnespringende til at være komisk.

Møbelfabrikant Carina sidder kun, hvor hun sidder, fordi der ’manglede en mand ved saven’. Det er ikke nogen holdbar begrundelse.