De unævnelige

EKSTRA BLADET beretter i dag om tre sager. Alle tre har betydelig offentlig interesse, men vi er afskåret fra at fortælle, hvem de handler om.

I alle tre sager er navneforbuddet meningsløst og i strid med grundlovsgivernes ord om offentlig retspleje ’i videst muligt omfang’.

EN 48-ÅRIG MAND, som er sigtet for at have myrdet den 20-årige Maria Møller Christensen, blev i går varetægtsfængslet i fire uger af retten i Herning. Det skete for lukkede døre.

Vi må ikke skrive hans navn.

Retspræsident Henrik Stamp nedlagde endda navneforbuddet for lukkede døre, skønt Folketinget i 1999 ændrede retsplejeloven, så journalister fik ret til at protestere mod et navneforbud. Da pressen befandt sig uden for døren, blev den ret illusorisk.

EN KENDT LÆGE har siddet varetægtsfængslet i et halvt år. Han er tiltalt for at have bestilt et par indbrudstyve til at stjæle nogle kostbare malerier. Retten på Frederiksberg forlængede i går fængslingen med fire uger.

Vi må ikke skrive hans navn.

EN KENDT KVINDE, som var fast inventar i ugebladene, når hun færdedes blandt Danmarks smukke, rige og kongelige, skal i dag for retten. Hun er tiltalt for at have solgt mindst 140 gram kokain.

Vi må ikke skrive hendes navn – men det kender du nok i forvejen.

NETTET ser nemlig stort på dommernes navneforbud. Enhver kan i løbet af ingen tid erfare både lægens og den kendte kvindes identitet. Ganske som alle i Herning og omegn let kan erfare, hvem det nu er, politiet sigter for Maria-mordet.

Men åbenhed skal ifølge grundloven være reglen og ikke undtagelsen, når domstolene arbejder. Derfor har Ekstra Bladet bragt navneforbuddet i den kendte kvindes sag for Højesteret. Vi formoder, at den er for grundloven.