Molbo-tilstande

MOLBOERNE var matematiske genier og praktiske problemknusere i forhold til Københavns Rådhus.

HVER GANG de gennemfører noget rigtig praktisk og besparende her, går det totalt i ged. Man får lyst til at synge: Iiiih, hvor er det kommunalt!

FORMENTLIG ser det lige så molboagtigt ud i stribevis af andre kommuner, hvor hjernerne er blevet lagt så meget i blød for at ’rationalisere’, at den sunde fornuft er gået helt i opløsning.

DE SMÅ børn i Københavns Kommune drikker hver dag en masse mælk til 11 kr. literen. De spiser dåsemakrel, der koster det dobbelte af prisen i ethvert supermarked. Det lyder som priserne fra en skiferie i Norge, eller i hvert fald noget meget langt væk fra enhver almindelig danskers oplevelse af, hvad basale hverdagsting koster.

SVARET på, hvorfor det står så sindssvagt til, er: fælles indkøbsordning. En størrelse, der er indført i bedste Sovjet-stil i mange sammenlagte kommuner, der skal til at høste stordriftsfordele. I stedet kværner bureaukratiske og oversmarte indkøbsordninger, som det er strengt forbudt at fravælge.

ENKELTE anarkister i systemet omgår skrankepaverne og sparer kommunen tusindvis af kroner. Eller rettere – de udnytter de penge, der er til rådighed langt mere rationelt. Men bag hver fiks manøvre gemmer sig frygten for, at en eller anden kommissær skal komme farende og sige: Du er fyret! Disse fornuftsvæsener burde have en medalje, men de er i stedet jaget vildt.

320 MILLIONER kr. skal der spares på børn og unge i København. Her er en oplagt opgave for Københavns nye vakse borgmester, Anne Vang, der ser ud til at være klar til at gå på tværs af fortidens skøre barrierer. Hvorfor har ingen studset over de vanvittige overpriser?

HVIS borgere og menige medarbejdere fortsat oplever, at det rene galimatias får lov at galoppere derudad, selv om de prøver at råbe forvaltningen op, kan det først gå rigtig galt. Så forsvinder ansvarligheden og engagementet.