Indlæser...

Svenskernes store skræk: Os

11:06, 04. sep 2010 |

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
ET AF DE værste skældsord, man kan bruge i den svenske valgkamp p.t., er, at en eller anden bliver for ’dansk’. Og det bliver brugt ustandseligt.



DE MENER, vi er et fremmedhadsk og racistisk samfund. Vi mener, vi er lidt klogere end dem, belært af vores egne dumheder. De samme fejltagelser, som svenskerne nu trasker lige ud i med skyklapper for øjnene.



VORES NABO har fået et fremstormende, nyt parti i valgkampen, der ligner Dansk Folkeparti. Det kalder sig Sverigedemokraterna. Og nu, hvor provokatørerne tegner til at få 16 mandater i Riksdagen efter valget 19. september – og samtidig kan forhindre Socialdemokraterna i at få magten – er fanden løs.



DANMARK bliver ustandseligt holdt frem som det helt store skrækeksempel. Hvis Sverigedemokraterna får plads i det svenske folketing, får de ’danske’ tilstande.



PIA KJÆRSGAARD mangler stort set kun horn og hale for at leve op til billedet af sig selv i de svenske medier. At alle de øvrige danske partier de senere år stort set bakker op om den danske udlændingepolitik, forbigås fuldstændigt.

Også Mona Sahlins danske partifæller med Helle Thorning i spidsen er blevet superstrammere, der beklager, at de ikke havde blik for vælgernes massive problemer i starten. Og at det faktisk går rask fremad med integrationen.



SAMTIDIG er Sverige en indvandrer-magnet og på overfladen stolt af sin gæstfrihed og tolerance.



MEN SVERIGE har integrationsproblemer i sine store byer, så det klodser. Mjølnerparken, Vollsmose og Brabrand er mønstersamfund ved siden af de svenske parallel-samfund i ghettoerne. Men det fremgår ingen steder. Det ville være hetz. Svenske vælgere, der står med problemerne helt inde på livet, får en frelst, kold skulder af alle de politiske partier – undtagen altså af de lidet charmerende Sverigedemokraterna. Et parti, hvor man har haft travlt med at udrense de værste nazister.

Annonce