Persondata politik

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

I JULI var der ingen ende på Enhedslistens raseri mod den regering, der med skatteaftalen sammen med Venstre havde 'pisset på' Johanne & co. Partiets front-valkyrie forlangte, at 'de svinestreger, der er lavet i denne aftale, skal rettes op krone for krone, hvis regeringen skal gøre sig nogen forhåbning om, at vi skal stemme for Finansloven'.

I DAG kan vi konstatere, at Johannes raseri var en gratis omgang. Tomme trusler og vindfrikadeller. Enhedslisten er billigt til salg, når der skal forhandles finanslov. Den liste af krav på bl.a. dagpengeområdet, som partiet i går præsenterede, kommer ikke til at holde regeringen vågen om natten. Der er ingen ultimative krav. Regeringen skal finde penge til nogle kommunale job, men Enhedslisten giver ingen garantier til de lønmodtagere, der falder ud af dagpengesystemet i januar. I det hele taget er kravene fra Enhedslistens sommergruppemøde noget af en slap omgang.

NU STARTER forhandlingerne, og før vi er færdige, er Johanne og hendes makkere forhandlet endnu længere ned under gulvbrædderne. Til sidst står vi med en finanslovsaftale, hvor det parti, der sidder med de afgørende stemmer, har fået nogle småindrømmelser, men ikke noget, der virkelig batter. Hvilket er helt fantastisk, for Enhedslisten sidder faktisk med regeringens liv i hænderne. Hvis Johanne, Aaen og Clausen virkelig turde, kunne de presse regeringen til langt større indrømmelser –men de tør ikke.

FOR DE vælgere, der frygter Johannes revolutionære fortrop, er det stærkt beroligende. Johannes revolution består i at pille lidt i det, Thornings hold er blevet enige om – ikke noget, der virkelig flytter. Meldingerne fra gruppemødet i går viser nemlig, at Enhedslisten er langt mere optaget af at 'sidde med ved bordet' end af at kæmpe almindelige lønmodtageres sag. Johanne og hendes trop snakker og snakker, men ved forhandlingsbordet er de kyllinger.

NÅR DET kommer til stykket, er en Margrethe Vestager nemlig ti gange koldere i aftrækket end Johanne. Det er derfor, de radikale bestemmer det hele, og Enhedslisten retter kommaer.

Læs side 22


Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik