Tyveri ved højlys dag

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

DANSKERNES postkasser er gennem længere tid blevet fyldt op med breve fra pensionsselskaberne. Og endnu en gang lover de guld og grønne skove, hvis man gør, som de siger.

NU HANDLER det om at få danskerne til at hoppe med på spekulations-bølgen. Pensionsselskaberne vil have os til at skrotte de gamle, men sikre pensionsordninger med rentegaranti.

I STEDET skal vi sige ja til nye ordninger baseret på markedsrenten. Hvorfor nu det? Jo, en ordning med markedsrente kan give et langt højere afkast, lokker selskaberne. Og hvem vil ikke gerne score kassen som en rigtig børshaj, der bare har regnet fidusen ud, så man kan få en tryg alderdom i sus og dus?

DET LYDER næsten for godt til at være sandt. Og det er lige, hvad det er. Der er al mulig grund til at tænke sig godt om, før man skriver under på de nye ordninger.

FOR SOM det fremgår af Ekstra Bladets gennemgang i dagens avis, er de nye ordninger slet ikke så indbringende – for kunderne, vel at mærke. Tværtimod.

SÆTTER man de nye ordninger op mod de gamle, står ét lysende klart: De gamle er langt mere fordelagtige for kunderne i en tid, hvor renteniveauet er nede i gulvhøjde.

SAGT MED tal: 100 kr. indsat på ordning med rentegaranti har givet 21 kr. i afkast de sidste fem år. Alle spekulations-ordninger har givet mindre. Dårligst ligger Topdanmarks Profilpension, hvor de 100 kr. er vokset med – og hold nu fast – 30 øre! Det bliver ikke til mange pensionistferier under sydens palmer – ikke engang en bustur til Harzen.

SAGT MED ord: Pensionsselskaberne prøver med de lokkende anbefalinger at stjæle din pension.MANGE AF pensionsselskaberne slås med et blakket ry. Det tror pokker, når man læser de nye 'tilbud'.

Læs reportagerne side 6-7

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik