Persondata politik

En følelse kan blive for dyr

null

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

DERer noget særligt ved at flyve med SAS. Nogle vil sikkert hånligt sige: Ja, de er dyrere end alle andre! Men SAS er mere end bare et luftfartsselskab – det er i hvert fald sådan, de altid har set sig selv. Måske husker du tv-reklamerne, hvor kendte danskere fortæller, at når de går om bord i et SAS-fly på den anden side af Atlanten, er det som om de allerede er hjemme.

Men man kan ikke overleve på en følelse. Min egen branche er et andet eksempel. Avisernes oplag styrtdykker, mens branchen kollektivt tuder, og beklager sig over de nye tider. Men folk er jo hverken holdt op med at efterspørge nyheder eller flyve.

HOVEDPROBLEMET er, at først her på afgrundens rand forstår SAS, at vi ikke gider betale 2000 kr. ekstra for en tør sandwich og en halvlunken følelse af at være en del af et skandinavisk fællesskab!

På samme måde som avisbranchen alt for sent har opdaget, at du naturligvis ikke gider betaler 20 kr. for en avis, hvor der står det samme, som du kunne få gratis på nettet i går.

LEDELSERNE bærer altid det største ansvar. Topcheferne får deres millionløn for at forudse udviklingen og forstå, at de ikke deltager i en popularitetskonkurrence. Kan cheferne ikke løse problemerne, må bestyrelserne træde til. Og i sidste ende er det ejerne, det hele falder tilbage på.

Hos SAS har alle led svigtet. SAS’ ejere, hvilket vil sige de skandinaviske regeringer, bærer et tungt ansvar for katastrofen, de har nemlig indsat erhvervscharlatanen Fritz Schur som formand. Det eneste, Schur med sikkerhed har været dygtig til, er at samle penge ind til Venstre og forære kongehuset store gaver.

MEN DEN største forbrydelse består i, at ledelsen og fagforeningerne ikke i tide har fundet løsninger, der bragte medarbejderantal, løn og privilegier på niveau med nutiden. Nu risikerer alle at miste deres arbejde.

Forhåbentlig lærer andre af SAS –  før det er for sent.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik