Murermestre og bilforhandlere

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

TØNDER BANK gik konkurs, Roskilde Bank krakkede, og adskillige andre banker er gået nedenom og hjem de seneste år. Fælles for alle de afdøde pengeinstitutter var, at de havde en bestyrelse, der skulle holde øje med, at virksomhedens drift var sund.



DEN OPGAVE løste bestyrelserne altså dårligt, og det er der en forklaring på. Mange medlemmer af bankernes bestyrelser er nemlig aldeles blanke, når det handler om selv helt grundlæggende principper i driften af en bank.



EKSTRA BLADET har gennemgået bestyrelserne i 18 af landets største banker, og i 11 af dem sidder bestyrelsesmedlemmer helt uden fi-nansiel baggrund.



I SIG SELV er der ikke noget galt med hverken fiskere, gartnere eller automobilforhandlere.



Heller ikke med landmænd, murermestre eller elinstallatører. Men uden at fornærme nogen kan man nok sige, at intet i deres daglige virke klæder dem på til at holde opsyn med så kompliceret en virksomhed som en moderne bank.



BESTYRELSEN skal kigge direktøren over skulderen. Er der tale om større engagementer, fordrer det bestyrelsens godkendelse. Men kan helt forudsætningsløse bestyrelsesmedlemmer holde styr på en professionel bankdirektør? ÅBENBART IKKE. Situationen er sammenlignet med Korsbæk Bank. De hygger sig nok i bestyrelsen, men hvem vil overlade sin opsparing til advokat Jørgen Varnæs eller murermester Jessen? BANKERNE er private virksomheder, så man kan jo spørge, hvad det angår os andre, hvordan de indretter sig. Sagen er bare den enkle, at alle skatteydere får regningen, når en evneløs ledelse har kørt en bank i sænk.



KAN PENGEINSTITUTTERNE ikke selv finde ud af at bringe orden i deres hus, bør regeringen hjælpe dem.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik