Lederen

Misforstået hensyn

SKATTEKOMMISSIONEN om statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag har lavet et opsigtvækkende selvmål.

MED SIN beslutning om at lukke dørene ved den næste afhøring af skattedirektør Lisbeth Rasmussen risikerer skattekommissionen at sætte gang i alle mulige og umulige spekulationer – altså det stik modsatte af, hvad kommissionens formål er.

KONKRET bliver offentligheden afskåret fra følgende: Nemlig skattedirektørens forklaring på, hvad hun talte med Helle Thornings daværende stabschef, nuværende finansminister Bjarne Corydon, om, da han kontaktede hende under valgkampen i september sidste år.

HVAD skattekommissionen mener er så pokkers hemmeligt, kan Ekstra Bladet imidlertid afsløre i dag: Corydon gik til Skat for at få embedsmændene til offentligt at dementere rygter om, at Helle Thornings mand Stephen Kinnock er bøsse eller bifil. Men Skat ville ikke blandes ind i sladderen.

AT EKSTRA BLADET er i stand til at orientere offentligheden, ændrer intet ved skattekommissionens besynderlige beslutning. For ét er, hvad Ekstra Bladet er i stand til at afsløre. Noget andet er, hvad skattekommissionen vurderer må komme ud fra afhøringerne.

DE LUKKEDE døre lugter langt væk af misforstået hensyn til Thorning-Kinnock-parrets privatliv. Men hallo! Hvorfor alt det pludselige hemmelighedskræmmeri?

ÆGTEPARRET har jo selv taget fat i bøsse-rygterne og dementeret dem. Det skete i fuld offentlighed i august, få dage før Skattekommissionen gik i gang med afhøringerne. Ægteparret vidste, at rygterne indgår i kommissionens materiale og ville aflive dem på forhånd. Desuden har flere vidner omtalt bøsse-rygterne under de åbne afhøringer.

FOR RESTEN har Bjarne Corydon intet imod, at hans rolle i den betændte sag behandles for åbne døre. Så deeet.

Læs reportagerne side 6-7

Seneste Ekstra Bladet job

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk