Persondata politik

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

FORSVARSMINISTER Nick Hækkerup (S) er en mand, der brænder for at få kendsgerningerne på bordet. Også når de ikke pynter. Sådan har det i hvert fald lydt, men i virkelighedens verden har hans principper en fortvivlende kort holdbarhedstid.

11 IRAKERE søger erstatning, fordi de blev pryglet og siden udleveret til tortur med danske soldater som passive vidner. Forsvaret har konsekvent bedyret, at det var der absolut ingen, der kendte noget til, men den løgn blev afsløret, da Ekstra Bladet offentliggjorde en video, som dokumenterede overgrebet.

IRAKERNES advokat, Christian Harlang, har forsøgt at indgå et forlig med forsvaret på sine klienters vegne. Den tanke afviste den sandhedselskende forsvarsminister Nick Hækkerup. Som han stolt forklarede i Berlingske:

'JEG VIL MEGET gerne tage den her sag i retten, for jeg vil meget gerne have den juridiske vurdering. Vores interesse er først og fremmest, at hvis danske soldater har handlet ansvarspådragende, så skal det frem. Det skal ikke ske i dølgsmål med skjulte forlig. Anklagerne skal ikke hænge luften, de skal afklares.

'GODT SAGT af forsvarsministeren. På den baggrund skulle man jo tro, at det er helt galt, når Forsvarsministeriets advokat, kammeradvokaten, lige nu kæmper indædt for at få retten til at forkaste sagen som forældet. På den måde får Nick Hækkerup jo ikke den juridiske vurdering, som han så brændende ønsker.

FORSVARSMINISTEREN er imidlertid aldeles fornøjet med kammeradvokatens bestræbelser på at få sagen lukket med anklagerne hængende i luften og helt uden afklaring. Hvis sagen er forældet, skyldes det forsvarets løgne og fortielser, men heller ikke det afficerer Nick Hækkerup.

OG AL DEN SNAK om, at alt skal frem, var bare vinduespynt og ordgejl.

Læs reportagen side 14

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik