Persondata politik

Den kunde-fri bank

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

DANSKE banker har efterhånden et udpræget had-kærligheds-forhold til deres kunder. Bare uden kærlighed. Ind- og udlånere er nogle, der skal hærges mest muligt med gebyrer, ventetider og galopperende udlånsrenter. Den opreklamerede ’bedre service’ betyder bedre service for bankens ansatte. Kunderne skal i stedet gøre det meste af arbejdet selv på automat eller computer.

EN AF de mest irriterende ting for en bankmand er tilsyneladende folks helt absurde forventninger om at møde et levende, kompetent menneske i et pengeinstitut. Yderligere findes der stadig naive sjæle med en komisk tro på, at hvis de er mangeårige, solide kunder, får de nok en god behandling. Som f.eks. Martin Borré i dagens avis. Hans lån steg 68 pct. i en bank, hvor han er upåklagelig stamkunde. Nu er han så sur, at han er på vej til en anden bank – sin nabos f.eks. Den tager to pct. mindre for et lån nøjagtig magen til i samme ejendom.

FOR AT få kunderne til at holde sig væk, gælder det dobbelte succeskriterium: Betal mere og bliv væk. Det virker perfekt. En frisk start har været nedlæggelsen af stribevis af filialer. Så slipper man radikalt for at have folk rendende.

EN ANDEN effektiv metode er at lokke med en bankfacade, men i virkeligheden gøre alt for at holde kunderne på afstand. Insisterer nogle af landets 356.000 uden adgang til netbank f.eks. på at betale regninger i banken, plukker man dem bare for 30 kr. pr. opkrævning. Så kan de lære at få sig en computer og netadgang.

DIREKTE foretræde for en bankmand er nærmest på linje med at få audiens hos dronningen eller Obama. Mette Broholm fortalte f.eks., hvordan hun stod med en køber til sin lejlighed, men ikke kunne komme igennem til Bank Nordic. Der kunne gå en uge, uden at nogen var til at råbe op. Lykkedes det endelig, lod man hende tydeligt forstå, at hun var en pestilens. Et andet eksempel er et par, der først efter truslen om at finde en anden bank, kunne få en aftale... seks uger senere!

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik