Persondata politik

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

EFTER en måneds ferie i Sydfrankrig er Helle Thornings første politiske gerning på dansk jord at skabe kaos og krise i regeringen og sparke eftertrykkeligt til Enhedslisten. Det skete med budskabet om, at der ikke er råd til at forlænge dagpengeperioden midlertidigt endnu en gang.

STATSMINISTEREN er altså parat til at acceptere, at op mod 30.000 danskere falder ud af dagpenge-systemet næste år. De fleste vil ikke engang kunne få kontanthjælp, for hvis de har 10.000 kr. på kontoen eller en ægtefælle med indkomst, bliver kassen smækket i. Og folk i ejerbolig bliver tvunget til at sælge deres ejendom på et bundfrossent boligmarked.

MARGRETHE Vestager bakkede øjeblikkeligt sin statsminister op – og så var krisen en realitet. For selvfølgelig kan Villy Søvndal ikke gå med til (læs: holde til) at skubbe arbejdsløse helt ned i afgrunden.

DET VED Helle Thorning udmærket – og derfor er det komplet uforståeligt, at hun skaber drama straks fra den nye politiske sæson-start. I stedet for at feriere i en hel måned burde hun have afsat en uges tid til at snakke efterårets program grundigt igennem med sine regeringskolleger. Sårene fra skatteaftalen med de borgerlige er endnu ikke lægt. Men end ikke et ministermøde har der været indkaldt til.

RESULTATET er givet på forhånd. SF isoleres mere og mere i regeringen til usigelig glæde for Lars Løkke og resten af oppositionen.

REGERINGEN er derfor tvunget til – under maksimal bevågenhed – at finde en løsning på dagpenge-problemerne, som kan tilfredsstille både S, R, SF og helst også Enhedslisten. Og det er ikke nok, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen indkalder arbejdsmarkedets parter for at finde flere job.

HELLE THORNING er kommet elendigt fra start. Det værste er, at elendigheden fortsætter.

Læs reportagen på side 6-9

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik