Persondata politik

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

EN formentlig frisk og udhvilet statsadvokat, Lise Lotte Nilas, vender hjem til familien hver aften. På kontoret går det i hvert fald i slowmotion. Hvis det overhovedet går nogen steder.

HUN HAR formået at bruge to et halvt år på en banal undersøgelse af en klage over politiet uden at komme et skridt ud af stedet. I forgårs lukkede hun sagen med en opgivende konstatering af, at det desværre ikke havde været muligt at finde navnet eller navnene på betjente, der blev klaget over. De skulle have været grove bag i et salatfad over for en anholdt flyttemand.

MAN skal være i besiddelse af verdens største skyklapper og et detektiv-instinkt som en død telefonpæl, hvis man ikke kunne komme længere, end Nilas præsterede. Hun kunne f.eks. have læst i anholdelsesrapporten, foreslår formanden for de københavnske betjente, Claus Oxholm. Ud fra den er det ikke raketvidenskab at finde frem til, hvem der var med. Hun kunne have kigget lidt nærmere på de navne, som dukkede op, og krydstjekket dem med anholdelsesrapporten. I bunken lå ret hurtigt en henvendelse fra en betjent, der oplyste, at han havde været i et salatfad på det bemeldte tidspunkt med en anholdt, og havde kørt den rute, der var tale om. Han mener ikke, han har noget at skjule, og har henvendt sig på ny.

I GÅR blev undersøgelsen derfor genåbnet. Men den påfaldende dorskhed er ikke enestående. Ekstra Bladet beskriver i dag endnu en gakgak-sag. Her kom klagen fra en handicapchauffør, der havde været så vaks at notere registreringsnummeret på den politibil, han blev stoppet af. Han mener, han blev uretmæssigt overfuset, og leverede både bilnummer og navn på et vidne. Alligevel kunne Statsadvokatens bundsløve sporhunde ikke finde betjenten.

ET KEDELIGT ry for at dække over hinanden internt klæber ofte til politiet. Det var da også automatreaktionen hos mange i første omgang, da man læste om statsadvokatens resultatløse undersøgelse af klagen fra den vrede flyttemand. Et ry, der kaster en skygge over alle de betjente, der opfører sig helt korrekt. Også derfor burde alle kræfter sættes ind for at belyse klagesager bedst muligt.

Læs også side 12-13

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik