Venstre ved du, hvor du har

FOR ANDEN GANG på mindre end 14 dage har Venstre opdaget, at der er noget rivende galt med det skatteforlig, som partiet helt frivilligt indgik med regeringen og de konservative i slutningen af juni.

FØRST VAR det afskaffelsen af en skatterabat for danskere, der arbejder i udlandet. Nu vil Venstre alligevel ikke afskaffe den. – Det er et dårligt forslag, erklærede Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen.

MANDEN var en af Venstres tre forhandlere, da forliget blev indgået. Man kunne tro, at han vidste, hvad han sagde ja til. Det lader ikke til at være tilfældet.

VENSTRE udpegede i går endnu en sag, som partiet ikke bryder sig om. Forliget indebærer, at børnechecken skal indtægtsreguleres, men den del vil Venstre nu have fjernet. – Jeg synes, det er meget svært at forklare logikken i forslaget om børnechecken, meddeler Torsten Schack Pedersen.

VENSTRES politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, supplerer: – Den skelnen mellem gifte og ikke gifte, som regeringen fik med i skatteaftalen, er og bliver en tåbelighed.

VI TALER altså om et forlig, som ifølge et af partierne bag forliget er dårligt, ulogisk og tåbeligt. Skønt det i høj grad også ligner en beskrivelse af Venstres opførsel under det hektiske forløb op til forliget. Og ikke mindst efter.

HVORFOR skrev Venstre under? Handlede det kun om at gøre Enhedslisten muggen? Havde Venstre overhovedet læst aftalen? Hvorfor forhandlede Lars Løkke ikke de dumme dele væk?

NÅH NEJ. Han var jo på ferie i Rio.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Politiet efterlyser 17-årig pige
Redningsøvelse kan overværes fra kolonihavnen
Lars-Emil bakker op om Vittus
Vittus: Jeg står ikke alene
Fiskerne raser over nyt skifte af naalakkersuisoq
Fondspenge skal styrke små børns sprog
sermitsiaq.ag