Persondata politik

Nok en pind til ligkisten

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

BALLADEN i SF oven på afstraffelsen af Özlem Cekic fortsætter. Mange i partiets bagland finder det ubegribeligt og forkasteligt, at folketingsgruppen har strippet hende for samtlige ordførerposter.

ÖZLEMS forseelse består i, at hun vil stemme nej til regeringens skatteaftale med V og K. Hun finder det nemlig i strid med SF's politik, at folk på overførselsindkomster skal betale for skattelettelser til de velhavende.

PARTILEDELSEN kalder det illoyalt, at hun ikke vil stemme sammen med resten af folketingsgruppen, og fratog hende ikke bare den vigtige platform som socialordfører, men også posterne som psykiatri- og ligestillingsordfører.

DE FLESTE kan – som veteranen Holger K. Nielsen – til nød acceptere, at Özlem ikke længere er socialordfører. Men at fjerne hende fra psykiatri-området er alt for langt ude. Her har hun med sin gennemslagskraft og sit ægte engagement formået at skabe resultater som få andre.

MEN ledelsen er tilsyneladende ubøjelig, selv om flere i folketingsgruppen og store dele af baglandet er rasende. SF har stillet 16 mandater til rådighed for regeringssamarbejdet, og derfor er det nødvendigt med disciplin i gruppen. Ellers falder hammeren, lyder det fra Villy Søvndal & co.

DET BETYDER altså, at Özlem betaler prisen for Villys minister-ambitioner. Hun fører SF-politik, mens partilederen udhuler den for at imødekomme de to andre regeringspartier!

HUN VIDSTE godt, at hendes nej til skatteaftalen ville medføre en straf – men Özlem er ked af dens hårdhed. Det er dog ingenting i forhold til de konsekvenser, partiets beslutninger får for folk på overførselsindkomster, tilføjer hun.

AFSTRAFFELSEN af Özlem Cekic kan nemt ende som endnu en pind i den 'røde' regerings ligkiste.

Læs reportagen på siderne 12, 13 og 14

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik