Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

EKSTRA BLADET har afsløret, at containertransportfirmaet Ancotrans flittigt bryder loven ved at lade underbetalte, østeuropæiske chauffører køre lastbil i Danmark. Kønt er det ikke, og helt barokt bliver det, når direktøren for Ancotrans, Anne Kathrine Steenbjerge, samtidig er formand for arbejdsgiverorganisationen DI Transport.

MAN KUNNE tro, at direktørens ophøjede foragt for dansk lovgivning ville diskvalificere hende som formand, men vi har endnu til gode at se en reaktion fra hendes kolleger og fra DI – Dansk Industri. Muligvis er det et udbredt fænomen at skide på loven i de kredse.

CABOTAGEKØRSEL er det lidt kringlede ord for fænomenet, som Ancotrans misbruger. Reglerne tillader udenlandske chauffører at køre tre ture i Danmark inden for syv dage, hvis de er kørt ind i landet med gods fra udlandet. Ved at sende chaufførerne en kort tur til for eksempel Tyskland efter gods, kan de så køre tre ture i Danmark igen.

LOVEN er særdeles lempelig. Det gik VK-regeringen målrettet efter, og Danmark har i dag den mest liberale administration af reglerne i EU. Resultatet er, at op mod en halv snes tusinde danske chaufførjob er forsvundet de seneste år.

ARBEJDSGIVERFORMANDEN tager altså ikke loven så tungt, men selv hvis hun havde fulgt den til punkt og prikke, er det åbenbart, at hun stadig ville gøre sig skyldig i et kynisk misbrug af en lemfældig lovgivning. Cabotagereglerne er indført af hensyn til miljøet, så lastbiler ikke skal køre tomme rundt. De er ikke indført for at give danske arbejdsgivere mulighed for at ansætte rumænske chauffører til 11.000 kroner om måneden.

TRANSPORTMINISTER Henrik Dam Kristensen (S) vil tilsyneladende nu gøre noget ved sagen. Det kan kun gå for langsomt.

Læs side 12

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik