Lederen

Et valg mellem pest og kolera

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
 

VENSTRE på den ene side. Enhedslisten på den anden. Det ligner – politisk set – et valg mellem pest og kolera, når finansminister Bjarne Corydon på et tidspunkt skal skære ind til benet og melde ud, hvem regeringen vil indgå finanslov-aftale med.

VÆLGER han Venstre, vil Johanne Schmidt & co. for alvor slå sig i tøjret og erklære, at det er slut med at være støtteparti. Og SF vil få så voldsomme interne brydninger, at det formentlig må trække sig ud af regeringen.

LAVER han i stedet en aftale med Enhedslisten, bevæger regeringen sig ud på en farlig chancesejlads, som hurtigt kan ende med valg. For Lars Løkke vil smækfornærmet vende tilbage til hængekøjen og nægte at medvirke til større reformer. Det kan blive et endeligt for Helle Thorning, for det er svært at forestille sig Enhedslisten under ansvarets åg ret længe ad gangen.

DE TRE regeringspartier gik til valg på at bryde det borgerlige enevælde og føre Danmark gennem krisen på en sådan måde, at velfærden blev bevaret – også for de svageste i samfundet.

DERFOR bør de gå langt for at få Enhedslisten med på vognen. Men det kræver i første omgang, at S og R opgiver planerne om at forringe de økonomiske forhold for tusindvis af dagpengemodtagere. Her er der virkelig tale om en hastesag, idet de første langtidsledige falder ud af systemet allerede 1. januar.

MED GOD grund er specielt Socialdemokraterne raslet ned i meningsmålingerne. Mange lønmodtagere har svært ved at forstå, at ledige på dagpenge skal tvinges fra hus og hjem, når det nu for mange er umuligt at få et job.

HVIS DE radikale fortsat insisterer på at føre borgerlig økonomisk politik og lade de arbejdsløse undgælde for krisen, må Helle Thorning sætte stilethælene i. Også selv om det skulle resultere i valg.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik