Lederen

Idioternes parade

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

FORLØBETligner i fortvivlende grad noget, vi har set før:

NOGLE IDIOTERi USA indspillede en film om profeten Muhammed. Åbenbart med det ene formål at provokere muslimer. Ja, faktisk er der stor tvivl om, hvorvidt filmen overhovedet eksisterer i virkelighedens verden, men de rabiate antimuslimer har i hvert fald lavet en 14 minutter lang trailer, som de tilbage i juni måned lagde på YouTube. Det skete der i første omgang ikke det mindste ved.

NOGLE IDIOTERsørgede imidlertid for, at filmen blev oversat til arabisk, den blev vist på en egyptisk tv-kanal, rygtet bredte sig, og flere og flere gik ind på YouTube for at se den sataniske trailer. Og så brød helvede løs.

NOGLE IDIOTERi en lang række muslimske lande gik på gaderne for at protestere mod den krænkelse, som de følte sig udsat for. De angreb ambassader, brændte ting af og kastede med sten, som den slags nu gør. USA's ambassadør i Libyen samt yderligere tre omkom i det amerikanske konsulat i Benghazi, men de var muligvis ofre for et planlagt terrorangreb.

BALLADENhar langtfra nået et omfang, der ligner det, vi oplevede under den første Muhammedkrise. Endnu da.

MEST DEPRIMERENDEer det måske, at vi med sikkerhed vil opleve noget lignende igen. Så længe de muslimske idioter lader sig provokere, vil de antimuslimske idioter provokere. Logikken kender vi fra børnehaven.I

DANSK PERSPEKTIVer det opmuntrende, at ganske vist er også nogle danske muslimer vrede og irriterede over traileren, men de nøjes med at give udtryk for deres harme i ord. Akkurat sådan som man gør i et civiliseret samfund.

Læs side 14

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik