Persondata politik

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

SF'S afgående formand betegnede i går sin rolle som 'historisk', fordi det lykkedes ham at gøre SF til et regeringsbærende parti. Joh, men historieskriverne vil også hæfte sig ved noget andet:

I LØBET af mindre end et år i magtens centrum er det samtidig lykkedes Villy Søvndal at udviske stort set hele SF's politiske profil. På fredagens nøje orkestrerede pressemøde afviste Villy Søvndal godt nok smågrinende, at han forlader 'en synkende skude'. Alt andet ville også have været en politisk sensation.

MEN det ændrer ikke kendsgerningerne efter et lille år i kløerne på de radikales Margrethe Vestager. SF er i dyb krise med vælgerflugt, fraktions-krige og afstraffelse af tvivlende gruppe-medlemmer. Og så står partiet uden en oplagt afløser for Villy Søvndal.

SF GIK til valg sammen med sosserne og de radikale med ét formål: at sætte en stopper for ti års VK-regimente. Men regeringsgrundlaget, forfattet på en hotel-etage i de højere luftlag, faldt til jorden med et klask.SRSF-regeringen er og bliver et politisk misfoster. På alle afgørende områder –dvs. alt der handler om penge –fører regeringen borgerlig politik. Og det i en sådan grad, at de borgerlige er blå af misundelse. Tag bare skatteforliget eller det aktuelle finanslovsforslag. SF har bare at rette ind sammen med samfundets svageste.

SÅDAN vil det fortsætte, så længe SRSF-regeringens reelle statsminister hedder Margrethe Vestager. SF sidder i en gidselagtig position og har givet køb på mærkesag efter mærkesag, hvilket SF's flygtende vælgere for længst har fundet ud af.

DET ramponerede parti kan passende bruge Villy Søvndals afgang som anledning til at forlade regeringen. Det er svært at forestille sig, hvordan partiet ellers kan få genskabt en socialt ansvarlig, rød profil, sin berettigelse og tilliden hos vælgerne.

SOM støtteparti vil SF kun få større indflydelse.

Læs reportagerne side 4-11

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik