Lad os redde Jorden

Vi har lånt kloden af vores børn – og det lån har vi ikke behandlet ret godt.

Den rapport, som FN’s klimapanel fremlagde i går, er overvældende i sin dokumentation og klar i sin konklusion:

Vi har selv skabt klimaændringerne, og vi har valget mellem at sænke CO2-udledningen nu – eller imødese voldsomme og uigenkaldelige katastrofer.

Fremtiden vil bringe en stadigt varmere jordklode, mere afsmeltning af isen fra Grønland og verdens gletsjere, stigende vandstande i havene, flere hedebølger og mere tørke, flere voldsomme regnskyl og oversvømmelser, mangel på drikkevand og faldende udbytter af hvede, majs og ris.

Endnu er det muligt at afbøde de værste konsekvenser af klimaforandringerne, men det kræver handling. Både bedre og billigere ville det have været, hvis vi havde handlet for en halv snes år siden.

Men dengang blev forskernes alarmerende meldinger underløbet af forudsætningsløse folk som Bjørn Lomborg.

Han scorede både verdensberømmelse og en formue på at fortælle, at klodens klima havde det godt, at den globale opvarmning næppe var menneskeskabt, og hvis den var, kunne det alligevel ikke betale sig at gøre noget ved den.

Dette belejlige og økonomisk attraktive budskab blev grebet med begejstring af magthavere verden over. Ikke mindst af den daværende VK-regering, der ophøjede statistikeren Bjørn Lomborg til Danmarks klima-ekspert.

Selv Bjørn Lomborg anerkender nu forskningen udført af FN’s klimapanel. Vi har dog til gode at høre ham sige undskyld.

I det hele taget er antallet af klima-skeptikere raslet ned.

Der er ikke mange klima-skeptikere i et hus, som står under vand.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Futsal-landsholdet taber deres sidste kamp
Barnes: Grønland har mistet 7 milliarder
ISS på grønlandske hænder
Kan spare millioner ved at bruge Aarhus Havn
Julemarked i Aasiaat
Castro begravet ved simpel ceremoni
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen