Én gang pamper, altid pamper

LO'S EKS-NÆSTFORMAND Tine Aurvig-Huggenberger har i sine 21 år i fagbevægelsen lært, hvordan en pamper rager til sig. Nemlig med både arme og ben.

FOR FÅ måneder siden tabte hun kampafstemningen om LO's formandspost til Harald Børsting. 'De 60-årige mænd valgte en 60-årig mand,' fnyste hun tårevædet - og sagde nej til at fortsætte som næstformand. Den ufaglærte, 44-årige kvinde vil have en uddannelse, og det er også på tide, hvis hun skal nå det.

UANSET at hun selv sagde op, fik hun et års løn - 732.000 kr. -i godtgørelse. Kun fire ud af 800 delegerede på LO-kongressen stemte imod den gave. Et net SU-tilskud for en uddannelsessøgende.

Men nu kræver Tine yderligere godt otte millioner kroner i pensionsbidrag for at have været LO-leder i blot elleve år! Hun har for kort tid siden meldt sig ind i HK/Privat, som nu er sat til at inddrive beløbet. Det er i sig selv interessant, at Fagbevægelsens Førstedame - næstkommanderende i LO - først selv blev organiseret, da hun op til LO-kongressen anede, at lokummet ulmede.

Nu er hendes HK-gruppeformand, Karin Retvig, sat på inkasso-jobbet. Hun kan altid skaffe forstærkning hos Hells Angels, hvis den juridiske argumentation glipper...

DET ER IKKE ret smukt at høre skænderiet blandt diverse forbundsformænd om det acceptable i at forgylde gåsen med denne formue, hentet i LO-medlemmernes kontingentkasse.

Formand Ole Wehlast fra Næ og Ny sagde ja til et års løn, men er imod millionkravet til pension. FOA-formand Dennis Kristensen fortryder til gengæld, at han snorkede i timen, da han var med til at stemme for de 732.000 kr. Formand Arne Johansen fra Træ-Industri-Byg mener, LO bare skal punge ud. Han glæder sig vel til selv at score en formue, når han skal læse til millionær!

DET ER fådage siden, HK-forbundsformand John Dahl vakte forargelse ved at gå direkte til et andet pamperjob som direktør i kooperationen - med en halv million i lommen fra HK's medlemmer, så han havde til taxien.

HERREGUD, hvor er store dele af fagbevægelsens topfolk forpamprede, grådige og selvretfærdige. Der er to grunde til, at tilstanden ikke ændrer sig: 1) De, der er med i toppen, fylder selv lommerne. 2) Medlemmerne savner åndsnærværelse og energi til at skifte dem ud.

Til gengæld styrter unge mennesker ud af fagforbundene. Der er grænser for, hvad de vil sponsere.