Indlæser...

Dennis blev bare 16 år

06:30, 22. mar 2008 |

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
SÅ SKETE DET igen.Et nyt offer for meningsløs vold. Dennis Özgür Uzun blev kun 16 år. Han liv stoppede brat, da han tilsyneladende som offer for et racistisk overfald blev slået brutalt til jorden af en lille bande unge kriminelle på Amager.

Dennis var ude at gå med aviser, da han blev overfaldet. Alene fordi han var sorthåret og mørkere i huden, end folk er flest her i landet.

VI VALGTE I gårat bringe billeder af Dennis fra hospitalssengen. Det var ganske barske billeder, men familien ønskede at vise omverdenen, hvad der var sket med deres søn; og i handlingen ligger også ønsket om, at vi alle sammen tager afstand fra den rå og meningsløse vold.

Præcis sådan reagerede mange af Ekstra Bladets læsere da også i går. Den skæbne, der er overgået Dennis, har rystet mange, og flere ønsker at samle ind til den efterladte familie. Også på mange andre måder ønsker folk at vise deres solidaritet. På ekstrabladet.dk/nationen er det muligt at følge den følelsesladede debat.

ET AF DE spørgsmål,der oftest bliver stillet, er samtidig en indirekte anklage mod systemet. Hvordan kan det komme så vidt, at en blot 15-årig dreng kan ende som medskyldig i et koldblodigt mord? Hvorfor har politi og sociale myndigheder ikke for længst stoppet ham, når han har været mere eller mindre kriminel, siden han var ti år?

Og hvorfor ringede alarmklokkerne ikke, da gruppen med den 15-årige forleden fik ransaget en lejlighed, hvor politiet beslaglagde flere våben, herunder en skarpladt pistol?

ANTON NJIE, Antonio CurrÀ, Henrik Bjerremand Kristensen og nu Dennis Özgür Uzun. Alle blev de ofre for meningsløs gadevold begået af unge mellem 15 og 20 år. Unge, som i forvejen var kendt af politi og sociale myndigheder.

Vi får ikke et tryggere samfund, før vi lærer at gribe ind i tide.

Vi får ikke et tryggere samfund, før vi lærer at gribeind i tide

Annonce