Indlæser...

Alle de gode viljer

06:30, 24. mar 2008 |

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
FAMILIERNE til både det dræbte avisbud på Amager og gerningsmændene er forbløffende åbne over for tv og aviser. Forhåbentlig ikke forgæves.

DRABET skriger på en forklaring. På udsigten til konstruktiv hjælp og en bedre fremtid. Her er alle facts velkomne, hvis man skal lære, hvordan det ikke skal gøres.

I MELLEMTIDEN sejler omverdenen rundt i et patetisk morads af diffuse påstande og sms-kæder om ’Stop meningsløs vold’ ... i modsætning til meningsfuld vold? Tyrkiske aviser taler om et racistisk overfald. Skønt alle de nærmeste afviser dén vinkel. Højrefløjen hyler op om hårdere straffe til børn. Kvarterets beboere skænker penge til avisbudets forældre i den lokale bagerbutik. Polensgade er et blomsterhav. På torsdag er der fakkeltog.

’HAN HAR SÅ meget vrede i kroppen’, siger den 15-åriges mor som en forklaring på sønnens abnorme adfærd. I TV2 lagde hun en stor del af skylden på de sociale myndigheder. Det gjorde hans 29-søster også i et interview i går. Søsterens råd nu er, at de to brødre på 15 og 17 år ikke har ikke brug for ’blød hjælp’, siger hun. De skal ikke i sommerhus og slappe af – de skal lære lektien. Sød musik for alle strammerne! Det lyder bare ikke som nogen mirakelkur.

FOR ALLES SKYLD må man håbe, at viljerne til at blotlægge den stenede vej mod katastrofen holder ved. Uanset hvilke ansvarlige, det kommer til at gøre ondt på. At kommunen før jul sparede 80 millioner kr. netop på det opsøgende arbejde overfor udsatte børn, kan forklare meget, men ikke alt.

Drabet skriger på en forklaring. På udsigten til konstruktiv hjælp og en bedre fremtid

Annonce