Til grin for egen porto

POSTVÆSENETS urokkelige troværdighed og stabilitet er i frit fald.

ET VIDUNDERLIGT og enkelt system er i den grad skamredet og prostitueret. P står for penge, ikke for post. Den arrogante kolos efterlader en afmægtig og frustreret kundeskare.

BID FOR BID skæres servicen ned, mens priserne skrues op. Klager man eller undrer sig, får man noget forløjet pølsesnak, jammer og et gennemgående ’adressaten ubekendt’ stemplet arrogant hen over forespørgslen.

LØRDAGS-BREVE hører åbenbart snart til noget, man skal tilbage til Postmand Per og Morten Korch-filmene for at få et glimt af. Ja, officielt er den ikke afskaffet. Men mærkeligt nok er der pludselig meget sjældent post til en masse mennesker om lørdagen. Til gengæld kommer der et ordentligt læs om mandagen eller tirsdagen. En del kunder får kun post to-tre gange om ugen, selv om postvæsenet siger, det ikke passer. Ren Kafka.

DEN NAGENDE mistro er svær at dokumentere. Tal for det har vi ikke. De er nemlig hemmeligt-stemplede og umulige at komme i nærheden af for kritiske journalister. En lukkethed, der stinker langt væk.

MONOPOLET er officielt brudt. Men det passer jo ikke, når det gælder almindelige mennesker. Som forbrugere lever vi i det gamle Østtyskland. Vi må flakke rundt mellem de sidste posthuse, der bliver gemt væk i Kvickly og lignende - og bare være glade for, at der dukker en stak kuverter op ved brevsprækken af og til. På landet kan man hente sine pakker selv.

DET KAN DA godt være, der tramper et City Mail-bud rundt i kvarteret med sine slunkne leveringer af lidt fagblade og kataloger. Men breve sendes stadig via en af Post Danmarks graffiti-indsyltede postkasser. Når postvæsenet altså har tid. Til gengæld skovlede Post Danmark et overskud på 713 mio. kr. ind sidste år.

VI ER TIL grin for vores egne penge.

Som forbrugere lever vi i det gamle Østtyskland.