Lederen

Det’ fandeme uhyggeligt

OM DET er afsløringen af, at mistænkte i sidste års terrorsag havde adgang til mobiltelefoner i fængslerne, der har fået justitsminister Søren Pind (V) til at tabe hovedet, vides ikke. Men tabt hovedet, det har sheriffen i hvert fald.

FOR ELLERS ville han ikke præsentere det rablende forslag, som han nu søger politisk flertal til: Total overvågning af, hvad danskerne laver på nettet.

I FORSLAGET tales om ’logning af hver eneste session, der bliver foretaget på internettet relateret til den enkelte bruger’. Det lyder lige så uforståeligt, som det er skræmmende.

SHERIFFEN fra Danmarks såkaldte liberale parti vil nemlig vide alt om, hvad vi sidder og laver med tastaturet og musen foran skærmen: Alt fra sport og sex til sundhed og sensitive samtaler på Facebook. Det’ fandeme uhyggeligt.

VI HAR tidligere haft overvågning på nettet i form af stikprøve-kontrol. Den blev afskaffet i 2014. Hvorfor? Fordi den ikke opfyldte formålet om at hjælpe politiets efterforskning
– bl.a. af mulige terrorister.

MEN I STEDET for at målrette efterforskningen skal den nu udvides til at omfatte samtlige danskere.

SOM DIREKTØR i Teleindustrien Jakob Willer siger: ’Vi er faktisk lidt rystede over, at man foreslår en så massiv udvidelse’.

POLITIET skal selvfølgelig have de bedste redskaber til bekæmpelse af kriminalitet. Men mål og midler skal passe sammen.

FLERE eksperter peger på, at en komplet overvågning ikke vil fange f.eks. terrorister. De har for længst fundet dunkle smutveje på nettet. Desuden kan de med få klik med musen stjæle andre folks net-identitet.

DET ER altså de millioner af danskere, der ikke har ondt i sinde, som vil blive masseovervåget og kriminaliseret.

OG HVAD med alle oplysningerne, som teleselskaberne ifølge forslaget skal opbevare? Hvordan sikres de mod misbrug?

VI MINDER om afsløringen forleden af, at statens tinglysningsregister pludselig var blevet hacket og hemmelige adresser lagt ud på nettet.

 VIA NETTET efterlyser Ekstra Bladet her og nu justitsminister Søren Pinds hoved. Han har stærkt brug for det.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Direktørskifte i Mediehuset Sermitsiaq.AG
Mediehus fremlægger flot regnskab
Vikingerne søgte lykken i England
Rubinminen er klar til at producere
Grønlandske skibe sejler på tung olie
Smuk fortælling om det blodige opgør med nordboerne