Nyheder

Mærsk i 'stjernekrig': Mini-firma kræver milliard-arving i retten

Ejeren af et enkeltmandsfirma vil have Mærsk-arvingen Ane Uggla indkaldt som vidne i retten. De stridende parter beskylder hinanden for chikane

  • (Foto: Thomas Borberg)
(Foto: Thomas Borberg)
1/2
Næste »

Så er der nyt i den spektakulære danske stjernekrig, hvor A.P. Møller – Mærsk har sagsøgt det lille Rødovre-firma World Wide Traffic Aps for at krænke det babyblå syvtakkede Mærsk-stjerne-logo.

Den lille shippingvirksomhed World Wide Traffic har logoet til venstre og er blevet sagsøgt at Mærsk, som har logoet til højre Synes du, det ligner for meget? Deltag i afstemningen under artiklen. Den lille shippingvirksomhed World Wide Traffic har logoet til venstre og er blevet sagsøgt at Mærsk, som har logoet til højre Synes du, det ligner for meget? Deltag i afstemningen under artiklen.

Mærsk beskylder virksomhedens indehaver Bashkim Kamberi for at efterligne rederi-gigantens verdensberømte kendetegn.

Men det afviser han på det klareste, og han har nægtet at ændre sit logo, så om et par uger skal parterne mødes i Sø- og Handelsretten, hvor Mærsk vil være repræsenteret ved juristen Christian Bardenfleth fra advokatkontoret Plesner.

Se også: Stjerne-krig: Mærsk sagsøger enmands-firma

Men Bashkim Kamberi, der er fortørnet over at være blevet hevet i rettet, har ikke økonomi til at møde med en advokat.

Så han møder selv. Og han har taget sig den frækhed at indkalde Mærsk Mc-Kinney Møllers stenrige datter og arving Ane Uggla som vidne i retten.

- Jeg fastholder, at Ane Uggla 100 procent sikkert er den rette til at møde i retten. Hun er øverst ansvarlig for, at Mærsk hetzer og krænker min virksomhed. Det er grov chikane, for de logoer ligner ikke hinanden, siger han.

Ikke fru Hvem-som-helst
Ane Uggla har overtaget flere af sin fars tunge poster i rederi-imperiet og anses bestemt ikke for at være fru Hvem-som-helst, slet ikke på Esplanaden, og heller ikke hos Plesner.

Christian Bardenfleth beskylder Bashkim Kamberi for at udøve chikane:

’Eftersom faktum i sagen er fuldt oplyst, er det ren chikane, at sagsøgte ønsker at indkalde fru Ane M. M. Uggla som vidne, idet fra Ane M. M. Uggla intet konkret kendskab har til den verserende sag og derfor ikke kan bidrage med noget relevans for denne sag’, skriver han til retten i som argument for at undgå at Ane Uggla skal i retten den lille sag om ophavsret.

Sådan ser Bashkim Kamberis logo ud i helhed med virksomhedsnavnet. Sådan ser Bashkim Kamberis logo ud i helhed med virksomhedsnavnet.

Men Bashkim Kamberi mener, at hun fordi hun hører til ejerkredsen i Mærsk spiller en vigtig rolle i sagen. Derfor fastholder han, at hun skal vidne. Men det har Sø- og Handelsretten netop afvist:

’Retten besluttede af de af sagsøger (Mærsks, red.) anførte grunde, at sagsøgtes anmodning om vidneførsel af Ane M. M. Uggla ikke tages til følge, jf. retsplejelovens § 341,’ skriver retten.

Chikanerer og driver hetz
Så Bashkim Kamberi har klaget til Sø-og Handelsretten over afvisningen.

- Det er uacceptabelt at man fra A.P. Møller-Maersk A/S og Plesners side påstår at vores krav til afhøring af Anna Maersk Mc-Kinney Uggla er chikane, vi må hellere konstatere at man fra A.P. Møller-Maers A/S og Plesner chikanerer og driver hetz mod vor meget lille virksomhed. Det er faktuelt, at man hun bestemt har en vigtig rolle denne retssag angående logoet,' har han skrevet til retten.

Mærsk vil ikke udtale sig i sagen.

Synes du, Bashkim krænker Mærsks logo?

Se resultat

Synes du, Bashkim krænker Mærsks logo?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Bisgaard Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen