Årtiers værste krise: Mener I det? For så falder der brænde ned

Den politiske situation i Spanien er yderst tilspidset. Parterne er stadig langt fra at mødes

Den spanske premierminister, Mariano Rajoy, er kommet med en slet skjult trussel mod den catalanske leder, Carles Puigdemont, og hans regionale regering. Fotos: AP
Den spanske premierminister, Mariano Rajoy, er kommet med en slet skjult trussel mod den catalanske leder, Carles Puigdemont, og hans regionale regering. Fotos: AP

Siden 1. oktober har borgerne i Spanien og i særdeleshed i Catalonien stået i en særdeles usikker situation.

Et flertal stemte for en catalansk løsrivelse ved en forfatningsstridig folkeafstemning i Catalonien, og siden har den regionale præsident Carles Puigdemont arbejdet hen mod at føre resultatet af afstemningen ud i livet.

Den foreløbige kulmination fandt sted tirsdag aften, da de catalanske politikere underskrev en uafhængighedserklæring.

Hvad mener catalonierne egentlig med denne erklæring? Det ønsker den spanske regering svar på. Foto: AP
Hvad mener catalonierne egentlig med denne erklæring? Det ønsker den spanske regering svar på. Foto: AP

Selvom erklæringen ikke slår fast, hvornår Catalonien bliver uafhængig, viser den altså, at catalonierne ikke har til hensigt at afvige fra kravet om at blive en selvstændig nation.

Det førte onsdag til et krisemøde i den spanske regering, hvor man har drøftet, hvordan situationen skal håndteres.

Truer med forfatning
Krisemødet har i første omgang ført til, at den spanske regeringschef, Mariano Rajoy, har krævet, at Catalonien melder klart ud, om de har erklæret sig uafhængige eller ej.

Men meldingen fra Rajoy skal ikke ses som en høflig forespørgsel.

Baggrunden for forespørgslen er nemlig, at regeringen skal vide, om de skal tage forfatningens artikel 155 i brug.

Artikel 155 tillader en regering at tiltvinge sig magten over en region, eller dele af den, når alle andre muligheder er udtømt. Den spanske regering kan altså vælge at opløse den selvstyrende catalanske regering, hvis de bevidst vælger at gå imod landets domstole og forfatning. Det skriver El Pais.

Her underskriver Puigdemont uafhængighedserklæringen. Foto: AP
Her underskriver Puigdemont uafhængighedserklæringen. Foto: AP
 

Udmeldingen fra Rajoy kommer blandt andet i kølvandet på, at en talsmand for den catalanske regering har sagt, at underskrivelsen af uafhængighedserklæringen var 'symbolsk', efter den kom i kølvandet på Puigdemonts erklæring om, at man ønsker en dialog om at gøre Catalonien selvstændig.

Ifølge AFP har regeringen 'alle muligheder på bordet', men den spanske udenrigsminister Alfonso Dastis har tidligere onsdag fastslået, at en løsning vil være inden for, hvad forfatningen tillader - hvilket altså udelukker en uafhængighed, idet forfatningen fastslår, at Spanien skal være en samlet nation.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen