Politik

Amerikansk medie: Forlader Danmark EU?

Til sommer skal briterne stemme om, hvorvidt de stadig skal være en del af Den Europæiske Union. Det amerikanske medie Wall Street Journal nævner Danmark som landet, der vil blive de næste til at træde ud af EU, hvis briterne stemmer nej til unionen

  • (Arkivfoto)
(Arkivfoto)

Først Storbritannien, så Danmark?

Sådan lyder det i en artikel fra det amerikanske medie Wall Street Journal, som i en klumme om briternes EU-afstemning til sommer spekulerer i, hvorvidt Danmark er det næste land i rækken til at træde ud af Den Europæiske Union, hvis Storbritannien stemmer nej til EU - en diskussion, der har fået navnet Brexit.

Et kæmpe gamble
Journalist James Mackintosh skriver i sin klumme, at Danmark i forvejen er et EU-skeptisk land, og at det sammen med afstemningen om retsforbeholdet i december samt den danske møntfod taler for, at landet kunne være det næste til at diskutere en udtrædelse af EU.

- For de modige er handlen med den måske største payoff at spille på, at Danmark vil blive det næste land, der bliver presset til at forlade unionen.

Se også: Brexit skaber turbulens om pundet

Usandsynligt at Danmark forlader EU
Men, pointerer James Mackintosh, det er der ingen grund til at sætte sine penge på. Og det er professor Peter Nedergaard fra Center for Europæisk Politik fuldstændig enig i.

Ifølge ham skal briterne først melde sig ud af Den Europæiske Union.

- Hele argumentet for at træde ind i EU var, at Storbritannien meldte sin ind. Vi gik ind sammen med dem, for de var en handelspartner og nogen vi politisk tit var på linje med. Så nogle vil argumentere, at hvis Storbritannien stemmer nej til EU, så er der en ny situation, for så er forudsætningerne for det danske medlemskab væk.

Se også: Ekspert: EU-valgkamp bliver et frygtprojekt

Meget lidt politisk pres
Briterne skal ifølge premierminister David Cameron stemme om at forlade EU den 23. juni, men ifølge Peter Nedergaard er sandsynligheden for, at det sker, fortsat lille.

Dog er der et større politisk pres, der trækker i den EU-fjendtlige retning i Storbritannien, end der er i Danmark. Og det vil få stor betydning for, hvorvidt Danmark nogensinde vil nå til en afstemning om EU-medlemskabet.

- Der er meget få partier, der er imod EU. I Storbritannien er der et regeringsparti, der sår tvivl om medlemskabet, men det er der ikke i Danmark. Venstre går fuldt ind for EU, og alle de partier, der de sidste 30 år har været i regering, går ind for EU. De ønsker ikke at stemme om det, så det politisk pres eksisterer ikke i Danmark.

Ifølge bettingfirmaet Betfair er der en 67 procents chance for, at Storbritannien bliver i EU.

Både Danmark og Storbritannien trådte ind i unionen i 1973. Danmark stemte ja ved en folkeafstemning i 1972.

Se også: David Cameron anbefaler at Storbritannien bliver i EU

Skal danskerne også have lov til at stemme om EU-medlemsskab?

Hvad vil du stemme, hvis EU-medlemsskabet kommer til afstemning?

Se resultat

Skal danskerne også have lov til at stemme om EU-medlemsskab?

Hvad vil du stemme, hvis EU-medlemsskabet kommer til afstemning?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen