Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Han er republikanernes anti-Trump

John Kasich, 63, har markeret sig som det republikanske partis moderate alternativ til Donald Trump

Kasich taler her til sine tilhængere i South Carolina (Video: AP)
1/2
Næste »

Han er en ganske ukendt guvernør, der endnu ikke har skabt de store overskrifter i det republikanske primærvalg i USA.

Men nu fremstår Ohio-guvernør John Kasich, 63, som den besindige og midtsøgende udfordrer til rigmanden Donald Trump, der fører valgkamp på partiets højrefløj.

- Lyset har vundet over mørket, sagde John Kasich i sin tale, da han med 16 procent af stemmerne kom ind på en andenplads i primærvalget i New Hampshire tirsdag.

Trump vandt som ventet afstemningen, men det var en overraskelse, at John Kasich fik sølv i det interne opgør om, hvem der skal være republikanernes præsidentkandidat til november.

Den republikanske guvernør John Kasich jubler over andenpladsen ved primærvalget i New Hampshire. (Foto: AP) Den republikanske guvernør John Kasich jubler over andenpladsen ved primærvalget i New Hampshire. (Foto: AP)

Kasich har dermed markeret sig som republikanernes stærke alternativ til den fremadstormende Donald Trump - eller som flere amerikanske medier skriver: John Kasich er partiets anti-Trump.

- Nu taler folk om ham, og du hører hans navn på de store tv-kanaler. Han er netop blevet introduceret for mange mennesker, og nu kan han fortæller om sin politik, siger politikeren og tilhængeren Paul K. Frost til Washington Post.

february-10-2016-dawn-brain-dead.jpg Samfund - 10. feb. 2016 New York-avis sviner Trump: Hjernedød zombie-klovn

Wall Street og Fox News
Selv om John Kasich ikke er kendt i den brede amerikanske befolkning, kan han se tilbage på en lang politisk karriere.

Han var blot 26 år, da han blev valgt ind i statsparlamentet i Ohio i 1978. I 1983 gik turen til Washington, hvor han vandt et sæde i Repræsentanternes Hus i Kongressen.

Han forlod Washington i 2001 og arbejdede efterfølgende hos den skandaleramte finansgigant Lehmann Brothers og som kommentator på Fox News.

I 2011 blev han valgt som guvernør for staten Ohio, hvor han får æren for delstatens økonomiske fremgang.

APTOPIX GOP 2016 Trump Amerikansk valg 2016 - 10. feb. 2016 Trump efter sejren: Jeg vil blive den bedste job-præsident, Gud har skabt

Klimaforandring
John Kasich er konservativ, når det kommer til abort (imod), skydevåben (for) og skatter (imod), men på andre områder bryder han med det republikanske parti.

Han har blandt andet implementeret Obamas sundhedsreform i Ohio og anerkender den globale klimaforandring, hvilket er upopulært blandt mange republikanere.

Han har også talt i mod Donald Trumps forslag om at forbyde muslimer indrejse til USA samt ideen om at bygge en mur til Mexico for at standse den illegale indvandring.

Den republikanske frontløber Donald Trump fører valgkamp i Pendleton, South Carolina. (Foto: AP) Den republikanske frontløber Donald Trump fører valgkamp i Pendleton, South Carolina. (Foto: AP)

Se også: Lektor efter Trump-triumf: Svært at kalde ham klar favorit

Erfaren kandidat
Ifølge ABC News valgstedsundersøgelser i New Hampshire klarede John Kasich sig bedste blandt vælgere, der ønsker en erfaren kandidat.

Han var også den foretrukne kandidat blandt universitetsuddannede og folk, der er modstandere af Trumps forslag om at stoppe muslimer fra at komme til USA.

Kasich kan dog ikke føle sig sikker på, at hans triumf i New Hampshire, der er kendt for at være en moderat delstat, vil hjælpe ham i South Carolina, der afholder primærvalg næste gang.

South Carolina har traditionelt mere konservative og religiøse vælgere, og det er ikke sikkert, at de vil omfavne den moderate guvernør fra Ohio.

Sådan foregår primærvalget:

* De to store partier i USA, Demokraterne og Republikanerne, holder vælgermøder - såkaldte caucuses - og primærvalg for at udpege deres præsidentkandidat. Tilhængere af hvert enkelt parti kan pege på, hvem de ønsker som kandidat.

* Reglerne er forskellige fra stat til stat.

* Kandidaterne kæmper om at vinde delegerede, der skal pege på en kandidat ved partikonventet senere på året. Størstedelen af de delegerede vil efter primærvalgene være bundet til at stemme på en bestemt kandidat, mens nogle såkaldte superdelegerede ikke på forhånd er bundet til en kandidat.

* Iowa er den første delstat, der holder valgmøder, mens det første primærvalg holdes 9. februar i New Hampshire.

* 1. marts er den såkaldte 'Super Tuesday', hvor der er primærvalg i adskillige delstater, herunder Texas, Georgia, North Carolina og Virginia.

* De sidste primærvalg holdes i juni. På dette tidspunkt er det dog som regel afgjort, hvem der bliver præsidentkandidater.

* Kandidaterne udpeges formelt på partiernes landsmøder, der i USA går under betegnelsen konventer. Republikanernes er i år 18.-21. juli, mens Demokraternes finder sted 25.-28. juli.

* Selve præsidentvalget holdes 8. november.

Kilde: Ritzau

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen