Her slår Trump-fan sort demonstrant i gulvet

Men det var offeret, der blev ført væk af politiet

  • Den 78-årige amerikaner med cowboyhat og lædervest smækkede sin højre albue i ansigtet på den sorte demonstrant. (Screendump)
Den 78-årige amerikaner med cowboyhat og lædervest smækkede sin højre albue i ansigtet på den sorte demonstrant. (Screendump)

En hvid Donald Trump-tilhænger er anholdt, efter at han slog en sort demonstrant i ansigtet under et vælgermøde med den republikanske præsidentkandidat i Fayetteville, North Carolina.

John McGraw, 78, blev filmet, da han onsdag slyngede sin albue direkte i ansigtet på 26-årige Rakeem Jones, der var ved at blive eskorteret ud af arenaen.

Selv om overfaldet blev overværet af uniformeret politi, greb ingen ind over for den voldelige pensionist med cowboyhatten.

Voldsofferet blev efterfølgende lagt i håndjern og slæbt væk af politiet. De lokale myndigheder har efterfølgende sagt, at ingen af politifolkene så, hvad der skete. (Screendump) Voldsofferet blev efterfølgende lagt i håndjern og slæbt væk af politiet. De lokale myndigheder har efterfølgende sagt, at ingen af politifolkene så, hvad der skete. (Screendump)

Et døgn efter episoden ved Trump-stævnet blev John McGraw anholdt og sigtet for overfald. (Politifoto) Et døgn efter episoden ved Trump-stævnet blev John McGraw anholdt og sigtet for overfald. (Politifoto)  '

Den republikanske kandidat holder en pause, mens demonstranter afbryder ham i Fayetteville. (Foto: AP) Den republikanske kandidat holder en pause, mens demonstranter afbryder ham i Fayetteville. (Foto: AP)  

Efterfølgende gav John McGraw et interview til Inside Edition, hvor han forklarede, hvorfor han slog demonstranten.

- For det første ved vi ikke, om han er fra ISIS (Islamisk Stat, red.), men vi ved, at han ikke opførte sig videre amerikansk, lød det fra pensionisten.

- Han havde fortjent det... næste gang, vi ser ham, er vi måske nødt til at slå ham ihjel. Vi ved ikke, hvem han er. Måske tilhører han en terrororganisation, sagde McGraw, der ikke havde fortrudt sin handling:

- Du kan stole på, jeg kunne lide det. At smadre den store flab, tilføjede han.

GOP 2016 Debate Amerikansk valg 2016 - 10. mar. 2016 Rubio erkender: Fejl af gå efter Trumps 'udstyr'

Et døgn efter episoden, der er lagt på youtube, blev McGraw imidlertid anholdt og sigtet for overfaldet, oplyser myndighederne til lokale medier.

Voldsofferet, 26-årige Rakeem Jones, siger, at han føler sig uretfærdigt behandlet.

- Politiet hoppede på mig som om, jeg var den, der havde slået. Mit øje gør stadig ondt. Det er chokerende, siger den unge mand i et interview med Washington Post.

 26-årige Rakeem Jones siger, han er chokeret over politiets håndtering af overfaldet. (Foto: AP) 26-årige Rakeem Jones siger, han er chokeret over politiets håndtering af overfaldet. (Foto: AP)  

Det er blevet fast rutine, at demonstranter dukker op til Donald Trumps valgtaler. I Fayetteville blev Trump afbrudt af demonstranter mere end et dusin gange.

Men Trump er blevet anklaget for selv at spille op til demonstranterne, der ofte får et par hånende kommentarer med på vejen, når de bliver ført væk af sikkerhedsvagter.

- Gå hjem til mor og få hende til at putte dig, lød et blandt andet fra præsidentkandidaten onsdag.

Blandt demonstranterne var en sort kvinde, der bar en T-shirt med ordene 'White AmeriKKKA'. Hun blev også overmandet og ført ud af arenaen af politifolk.

- Ud med ham! Ud med ham! Donald Trump er kendt for at slynge grove kommentarer efter demonstranter, der afbryder hans vælgermøder. (Foto: AP) - Ud med ham! Ud med ham! Donald Trump er kendt for at slynge grove kommentarer efter demonstranter, der afbryder hans vælgermøder. (Foto: AP)

Demonstranter føres væk under vælgermødet i Fayetteville. (Foto: AP) Demonstranter føres væk under vælgermødet i Fayetteville. (Foto: AP)

Trump takker en tilhænger, Jerry Black, der greb ind over for en demonstrant under et stævne i South Carolina. (Foto: AP) Trump takker en tilhænger, Jerry Black, der greb ind over for en demonstrant under et stævne i South Carolina. (Foto: AP)  

Donald Trump har flere gange opfordret sine tilhængere til at gribe ind over for demonstranterne.

- Prøv ikke at skade ham. Hvis I gør det, så vil jeg forsvare jer i retten, sagde han 4. marts under et vælgermøde i Michigan ifølge Associated Press.

Han har også været endnu skarpere i tonen.

- Jeg har lyst til at pande ham en, det kan jeg godt fortælle jer, sagde Trump om en demonstrant under et vælgermøde i Las Vegas i februar.

GOP 2016 Debate Amerikansk valg 2016 - 6. mar. 2016 Tysk vicekansler: Trump udgør en trussel mod fred

North Carolina er en de fem delstater, som afholder primærvalg på tirsdag. De øvrige stater er Florida, Ohio, Missouri og Illinois. Ifølge meningsmålingerne står Trump til at vinde flere af delstaterne.

Den farverige bygge-milliardær fører lige nu kapløbet om at blive republikanernes præsidentkandidat. Der er præsidentvalg i USA 8. november.

Antal delegerede:

Donald Trump: 458

Ted Cruz: 359

Marco Rubio: 151

John Kasich: 54

Det kræver 1237 delegerede at vinde nomineringen.

Kilde: Real Clear Politics

Black Lives Matter-demonstranter føres væk fra et vælgermøde i New Orleans 4. marts. (Foto: AP) Black Lives Matter-demonstranter føres væk fra et vælgermøde i New Orleans 4. marts. (Foto: AP)

En demonstrant eskorters væk fra et Trump-stævne i staten Massachusetts 4. januar. (Foto: AP) En demonstrant eskorters væk fra et Trump-stævne i staten Massachusetts 4. januar. (Foto: AP)

En mand fjernes med magt fra et stævne i Orlando, Florida, 5. marts. (Foto: AP) En mand fjernes med magt fra et stævne i Orlando, Florida, 5. marts. (Foto: AP)

En sort kvinde føres væk fra et vælgermøde i Radford, Virginia, 29. februar. (Foto: AP) En sort kvinde føres væk fra et vælgermøde i Radford, Virginia, 29. februar. (Foto: AP)

OVERBLIK: Sådan finder partierne i USA deres præsidentbud

Hillary Clinton og Donald Trump fører hos henholdsvis Demokraterne og Republikanerne i kampen om at blive partiernes præsidentkandidat. Men de har lang vej endnu.

Her kan du læse mere om, hvordan præsidentkandidaten til efterårets præsidentvalg bliver fundet.

* De to store partier i USA, Demokraterne og Republikanerne, holder primærvalg for at udpege deres præsidentkandidat. Tilhængere af hvert enkelt parti kan pege på, hvem de ønsker som kandidat.

* Reglerne er forskellige fra stat til stat.

* Kandidaterne kæmper om at vinde delegerede, der skal pege på en kandidat ved partikonventet senere på året. Størstedelen af de såkaldte valgmænd vil efter primærvalgene være bundet til at stemme på en bestemt kandidat, mens nogle såkaldte superdelegerede ikke på forhånd er bundet til en kandidat.

* Iowa var den første delstat, der holdt valgmøder, mens det første primærvalg blev holdt 9. februar i New Hampshire.

* De sidste primærvalg holdes i juni. På dette tidspunkt er det dog som regel afgjort, hvem der bliver præsidentkandidater.

* Kandidaterne udpeges formelt på partiernes landsmøder, der i USA går under betegnelsen konventer. Republikanernes er i år 18.-21. juli, mens Demokraternes finder sted 25.-28. juli.

* Selve præsidentvalget finder sted 8. november.

Kilder: NTB, uspresidentialelectionnews.com, The Washington.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen