Trump ændrer syn på tortur og lover at holde loven

Det er klart, at jeg som præsident lige som alle andre amerikanere vil være bundet af loven, siger Trump.

  • Foto: AP
Foto: AP

Republikaneren Donald Trump, der er favorit til at blive sit partis præsidentkandidat, trækker fredag lidt i land, efter at han for nylig forsvarede tortur af terrormistænkte.

- Jeg forstår, at USA er bundet til love og traktater, og jeg kommer ikke til at beordre vores soldater eller andre i statens tjeneste til at bryde disse love. Jeg vil rådføre mig i sådanne sager, siger Trump i en udtalelse fredag.

- Jeg vil ikke beordre nogen soldat til at bryde loven. Det er klart, at jeg som præsident lige som alle andre amerikanere vil være bundet af loven. Og jeg vil leve op til forpligtelserne, siger Trump.

Under en debat mellem de republikanske kandidater torsdag sagde Trump, at han ønsker, at der gennemføres den særlige form for vandtortur kaldet waterboarding ved afhøringer af terrormistænkte - og endda hårdere torturmetoder.

Præsident Barack Obama forbød waterboarding i 2009.

Fredagens erklæring fra Trump kommer, efter at en række ledende politikere i Det Republikanske Parti i et åbent brev har sagt, at de er imod Trumps kandidatur.

De siger, at han er uegnet til præsidentposten og henviser blandt andet til hans udtalelser om tortur.

Trump meldte fredag afbud til en vigtig og prominent konservativ konference, hvilket vakte harme hos en del af hans partifæller.

Trump siger, at han har meldt afbud til at tale ved organisationen CPAC's konference, der normalt er et vigtigt stop for håbefulde præsidentkandidater. Trump begrunder afbuddet med, at han i stedet vil tale ved valgmøder i Kansas og Florida op til vælgermøder - såkaldte caucuses - i de to delstater.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Slædebyggertræf i Sisimiut
Wæver tilfreds med budget
Medie: Fodboldstjernen Ronaldo dribler milliarder i skattely
Velfungerende Nuuk-forældre svigter også
Inuili: Ikke trikiner i vores kød
God stemning blandt slædebyggere fra hele Arktis
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen