Indlæser...

Stadig intet nyt om Foghs nye job

Rygterne om, at Anders Fogh er på vej til et internationalt topjob, lever endnu. Og Fogh kæmper for at fastholde det samme svar

14:27, 29. apr 2008 | Mikael Rømer

Annonce

  • Oversæt / Translate
Der var i dag ingen garanti fra Anders Fogh til Pia Kjærsgaard om, at han ikke er på vej til udlandet.
(Arkivfoto: Polfoto)
Der var i dag ingen garanti fra Anders Fogh til Pia Kjærsgaard om, at han ikke er på vej til udlandet. (Arkivfoto: Polfoto)

Annonce

Annonce

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gør normalt, hvad han kan for at aflive rygterne om, at han skulle være på vej til et internationalt topjob.

Men på tirsdagens pressemøde spillede han selv ud med cliffhangeren:

- Og så kan jeg oplyse, at jeg skal ud at rejse ...

Den flagrende sætning medførte spredt latter i Statsministeriets Spejlsal. Herefter fortsatte Fogh uden et smil:

- ... til Bornholm.

På det efterfølgende spørgsmål om, hvad Anders Fogh mener om Pia Kjærsgaards kritik, af at han er for meget i udlandet, svarede statsministeren med et skævt smil:

- Jeg er da glad for, at der bliver udtrykt ønske om, at jeg er her.

Han understregede i en mere seriøs tone, at han er nødt til at rejse rundt i verden for at forhandle på Danmarks vegne.

- Det nytter ikke noget, at jeg sidder limet til min stol i Statsministeriet, sagde Fogh.

Tre gange blev han spurgt, om Pia Kjærsgaard kan få den garanti, hun efterlyser. Nemlig for om Anders Fogh bliver perioden ud.

Ingen garanti til Pia
Den garanti gav statsministeren ikke.

Han gav i stedet det samme åbne svar hele tre gange:

- Jeg har ingen som helst planer om at forlade posten.

Statsministeren kaldte det i øvrigt 'utidigt at tale om en post, hvis eksistens vi ikke kender noget til overhovedet', og refererede til posten som den første præsident for EU, der skal forhandles på plads i efteråret.

Pressen fik heller ikke noget entydigt svar på, hvorvidt Fogh har gjort det klart over for sin liberale gruppe i EU, ELDR, at han ikke er deres kandidat.

- Jeg har givet dem samme svar, som jeg har givet her, sagde Anders Fogh.

Annonce