Indlæser...

Espersen truer politiet med fyringer

Justitsminister Lene Espersen truer nu politiet med fyringer på grund af sløseri i opklaringsarbejdet omkring børnelokkere på nettet. Det sker efter Ekstra Bladets afsløringer

23:47, 28. maj 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Lene Espersen brød sig ikke om Ekstra Bladets afsløringer af børnelokkere på nettet. Nu truer hun med fyringer på grund af sløseri.
(Foto: Anthon Unger)
Lene Espersen brød sig ikke om Ekstra Bladets afsløringer af børnelokkere på nettet. Nu truer hun med fyringer på grund af sløseri. (Foto: Anthon Unger)

Annonce

Annonce

Justitsministeren truer nu med fyringer, hvis ikke landets politikredse får sat skub i efterforskningen med det samme, når de får anmeldelser om børnelokkere på nettet.

- Alle politidirektørerne er jo ansat på åremål. Hvis de ikke lever op til deres ansvar, så kan de i sidste ende blive fyret. Derfor forventer jeg selvfølgelig også, at man lever op til de krav, som Rigspolitichefen stiller, siger Lene Espersen i TV AVISEN.

Den skarpe reaktion kommer, efter at landets største chat-side for børn og unge, internetsiden Arto, i flere tilfælde har ventet på svar på politianmeldelser i over et halvt år.

I en af de seneste dages afsløringer af voksne, der sex-chatter med mindreårige, forsøgte Arto allerede tidligt at få politiet til at gribe ind.

- Vi havde fanget ham inde på Arto og meldt det videre til politiet, som en af de grovere sager. Men der gik over et halvt år, før vi overhovedet modtog nogen respons fra politiet, siger Morten Wagner, som er medejer af Freeway, der ejer Arto.dk.

Tilbage i november 2006 lovede justitsminister Lene Espersen ellers, at politiet fremover ville reagere "prompte" i sager om børnelokkere på internettet.

Den gang sendte rigspolitiet også en skrivelse ud til landets politidistrikter, som skulle sikre, at der blev handlet hurtigt. Men det har tilsyneladende ikke hjulpet.

- Vi føler måske, at de ikke selv har ressourcerne eller kompetencerne til at klare de her sager, lyder det fra Morten Wagner.

Annonce