Indlæser...

Kim Jong-Il ramt af slagtilfælde?

Kim Jong-Il, Nordkoreas leder, var ingen steder at se, da statens 60-års-dag blev fejret med stor militærparade. Måske har han fået et slagtilfælde

16:01, 09. sep 2008 | Ritzau /Nyheder

Omkring en million deltog i paraden - men altså ikke den nordkoreanske leder. (Foto: AP)
Omkring en million deltog i paraden - men altså ikke den nordkoreanske leder. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Omkring en million deltog i paraden - men altså ikke den nordkoreanske leder. (Foto: AP)
Omkring en million deltog i paraden - men altså ikke den nordkoreanske leder. (Foto: AP)

Annonce

Spekulationerne om Nordkoreas diktator, Kim Jong-Ils, helbred tog i dag yderligere til. Det skete, da der i anledning af Nordkoreas 60-års-dag var en storstilet militærparade i hovedstaden, Pyongyang, uden at 'den kære leder', som propagandamaskinen i den stalinistiske stat har lært borgerne at kalde Kim, var at se nogle steder.

Paraden havde ifølge et japansk nyhedsbureau heller ikke deltagelse af hær, flåde og flyvevåben.

Omkring en million mennesker deltog i optoget. De kom næsten udelukkende fra civile militser.

I USA siger anonyme efterretningskilder, at der er grund til at tro, at Kim er syg, fordi han ikke viste sig. En kilde siger, at diktatoren kan være ramt af et slagtilfælde.

Efterretningstjenester i Sydkorea har tidligere fortalt, at den 66-årige leder er syg af hjerteproblemer og diabetes.

Han har ikke vist sig offentligt i en måned.

Annonce