Indlæser...

Slut med religiøse symboler i retssale

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) fremsætter nu lovforslag der forbyder dommerne at skilte med religiøst tilhørsforhold - f.eks. muslimsk hovedtørklæde

12:12, 07. okt 2008 | Jan Kjærgaard

Annonce

  • Oversæt / Translate
Justitsminister Brian Mikkelsen vil en gang for alle forbyde dommerne at skilte med religiøse tilhørsforhold, som f.eks. muslimske tørklæder. (Arkivfoto: Mikkel Tariq Khan)
Justitsminister Brian Mikkelsen vil en gang for alle forbyde dommerne at skilte med religiøse tilhørsforhold, som f.eks. muslimske tørklæder. (Arkivfoto: Mikkel Tariq Khan)

Annonce

Annonce

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) fremsætter i denne folketingssamling et lovforslag, der forbyder dommerne i retterne at skilte med sit religiøse tilhørsforhold. F.eks. et muslimsk tørklæde, men altså også et kristent kors eller en jødisk kalot. Det fremgår af regeringens lov-katalog, som blev offentliggjort kl. 12.

'Det foreslås, at juridiske dommere m.v. i retsmøder ikke må fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller den pågældendes holdning til religiøse eller politiske spørgsmål iøvrigt', står der i lovudkastet.

Også kapper til byretsdommere
Samtidig skal - fremgår det af samme lovforslag - også byretsdommere i fremtiden optræde i dommerkappe, som kendes fra højesteret, sø- og handelsretten og landsretten.

Der er på forhånd politisk flertal for begge lovforslag, som støttes varmt af regeringens støtteparti DF. Dog har partiets to kendte præster Søren Krarup og Jesper Langballe udtrykt betænkelighed ved, at dommere efter forslaget ikke må skilte med sin kristne tro.

Annonce