Indlæser...

Rusland er vores nye venner

Island tager imod Ruslands gyldne håndtryk, og kalder den russiske regering for 'sine nye venner'

13:02, 08. okt 2008 | Erling Tind Larsen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Statsminister Geir H. Haarde vil gerne være venner med russerne. Når nu ingen andre vil komme islændingene til undsætning. (Foto: AP)
Statsminister Geir H. Haarde vil gerne være venner med russerne. Når nu ingen andre vil komme islændingene til undsætning. (Foto: AP)

Annonce

- Vi har ikke modtaget den ønskede hjælp fra vore venner. Og i den situation må man se sig om efter nogle nye venner.

Sådan forklarer Islands statsminister Geir H. Haarde den uventede alliance med Rusland, som skal låne Island 30 milliarder kroner i et hektisk forsøg på at redde den finansielle sektor på vulkanøen.

Den islandske regering havde i forvejen bedt om hjælp hos andre europæiske lande og USA - og også stået med hatten i hånden hos den europæiske centralbank. Uden held. Sandsynligvis fordi de pågældende lande selv har store finansielle problemer at slås med.

Det har russerne nu også. I dag blev aktiehandlen således suspenderet i Rusland. Men finansanalytikere peger alligevel på landets store valutareserver som årsag til den usædvanlige gestus.

Ingen ved, hvad russerne ønsker til gengæld for lånet. Men i den kolde krigs tid blev NATO-landet Island anset for at have en vigtig strategisk placering.

Lånet skal forhandles på plads i Moskva én af de nærmeste dage.

Annonce