Indlæser...

Billeder af diktator var fup

De 'nye' billeder af Nordkoreas leder Kim Jong-il er flere måneder gamle, mener ekspert

23:39, 13. okt 2008 | Mikkel Selin

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

En stribe nye billeder af Kim Jong-il, der blev offentliggjort lørdag, er næppe helt så dugfriske, som de nordkoreanske statsmedier påstår. Det har skabt fornyet tvivl om den nordkoreanske diktators helbredstilstand.

Billederne af Kim Jong-il, der angiveligt blev taget i forbindelse med en fodboldkamp og et besøg hos en militærenhed, minder nemlig i mistænkelig grad om fotografier af den nordkoreanske leder, som blev taget den 14. august.

Samtidig stemmer de grønne, sommerlige omgivelser på nogle af billederne ikke overens med, at det nu er efterår på den koreanske halvø.

- Billederne er næppe nye. Det ser ud som om, de er taget i juni eller juli, siger Nordkorea-eksperten Kim Yong-hyun til nyhedsbureauet AP.

Den 66-årige nordkoreanske diktator har holdt sig væk fra offentlighedens søgelys i mere end to måneder. Ifølge den sydkoreanske efterretningstjeneste har Kim Jong-il gennemgået en hjerneoperation.

Annonce