Indlæser...

McCain: Se mit vilde comeback

- Vi har dem lige, hvor vi ønsker det, siger John McCain, der er langt bagud i meningsmålingerne

01:46, 14. okt 2008 | Mikkel Selin

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den republikanske Arizona-senator John McCain og den demokratiske Illinois-senator Barack Obama kæmper om at skulle efterfølge præsident George W. Bush i Det Hvide Hus. Det er præsidentvalg i USA den 4. november

Annonce

Annonce

Med kun tre uger til det amerikanske præsidentvalg håber John McCain, den republikanske præsidentkandidat, at han kan genstarte sin fejlslagne kampagne og indhente demokraten Barack Obamas forspring i meningsmålingerne.

- Vi er bagud i meningsmålingerne. Medierne har dømt os ude. Obama tager mål til nye gardiner (i det Hvide Hus, red.). Vi har dem, lige hvor vi ønsker det, sagde McCain i går under et valgmøde i Virginia Beach.

McCain erklærede til jubel og klapsalver, at han planlægger et comeback til valgkampen. Det skal ske med en ny strategi, som vil fokusere mere på almindelige amerikaneres økonomiske problemer og mindre på personangreb mod den demokratiske rival.

Ven med terrorister
McCain og hans vicepræsidentkandidat Sarah Palin er blevet kritiseret for sidste uges barske angreb på Barack Obama, der blandt andet blev beskyldt for at være 'ven med terrorister'.

De hårde angreb skabte nærmest pøbellignende tilstande ved de republikanske valgmøder, hvor McCain-tilhængere eksploderede i hadske tilråb mod Obama.

- Hæng ham, dræb ham, lød nogle af de mest afskyelige tilråb, der er blevet genstand for en politimæssig efterforskning.

Mødes til sidste debat
Men personangrebene har ikke virket efter hensigten. Et gennemsnit af alle meningsmålinger giver Obama et forspring på over syv procentpoint. Samtidig er McCain sakket bagud i flere delstater, der tidligere var sikre republikanske stater.

McCains bedste chance for at kickstarte sit comeback kommer onsdag aften, når han for tredje og sidste gang møder Obama i en direkte tv-transmitteret debat. Emnet er indenrigspolitik og økonomi.

Annonce