Indlæser...

Lene E i strid med FN-regler

Lene E. vil med diplomatiske garantier kunne udvise udlændinge til lande, der er mistænkt for at bruge tortur. Det er ifølge FN i strid med menneskerettigheder

08:23, 23. okt 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Selv med en diplomatisk garanti er der risiko for, at udviste vil blive torteret i deres hjemlande. FN udtrykker i en ny rapport bekymring for regeringens planer om at sende udlændinge tilbage til lande, som er mistænkt for at bruge tortur.

- Når vi og FN advarer i mod den form for aftaler, så er det, fordi de i praksis ikke har vist at blive overholdt, og fordi en sådan aftale er med til at underminere FN's forbud mod tortur, siger Tue Magnussen, der er koordinator i Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.

Ifølge Tue Magnussen har svenskerne udvist en terrormistænkt egypter til Egypten og trods diplomatiske garantier om det modsatte, blev den udviste torteret.

Senest onsdag krævede den konservative leder Lene Espersen, at Danmark undersøger muligheden for at udvise med diplomatiske garantier. Det skete, fordi en udvist tuneser, som Politiets Efterretningstjeneste mistænker for at ville dræbe tegneren Kurt Westergaard, er blevet løsladt. Myndighederne frygter, at han kan lide overlast, hvis han kommer tilbage.

FN's advarsel mod planerne om diplomatiske aftaler kommer i en rapport, som FN'S rapportør for tortur, Manfred Nowaks, fremlægger torsdag.

Annonce