Indlæser...

18 lever på tålt ophold i Danmark

Der bor 18 udlændinge i Danmark på "tålt ophold". De er ikke velkomne, men kan ikke tvinges ud, fordi de risikerer tortur i hjemlandet. Nogle er dømt for drab.

08:57, 27. okt 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Danmark huser 18 udlændinge, som er på "tålt ophold". De er ikke er velkomne, men kan ifølge FN-regler ikke tvinges til et hjemland, hvor de risikerer tortur.

Blandt de 18 personer har halvdelen afsonet domme for alvorlig kriminalitet som drab, dødelig vold, narko og røveri. Det oplyser Integrationsministeriet til folketingsmedlem Eyvind Vesselbo fra Venstre.

Seks af de 18 personer er på tålt ophold på grund af mistanke om krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden. Til den kategori hørte den tidligere irakiske hærchef, som fik mulighed for at forsvinde fra Sorø i 2003, selv om han er mistænkt for mord på tusinder af kurdere i Irak.

De resterende tre af de 18 personer mistænkes for at være en fare i Danmark. Blandt de tre er den meget omtalte tuneser, som er administrativt udvist uden dom. Politiets Efterretningstjeneste mistænker ham for at planlægge mord på tegneren Kurt Westergaard, som tegnede profeten Muhammed med en bombe i turbanen.

Annonce