Indlæser...

Rice: Føler med de dræbtes familier

Udenrigsminister Condolezza Rice udtrykker sorg over dræbte danske soldater i Afghanistan - før middag i København

21:06, 04. dec 2008 | Steffen Gronemann, Mette Fleckner

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den amerikanske udenrigsminister beklagede under besøg i København at yderligere to danske soldater er dræbt i Afghanistan. Arkivfoto: AP)
Den amerikanske udenrigsminister beklagede under besøg i København at yderligere to danske soldater er dræbt i Afghanistan. Arkivfoto: AP)

Annonce

Annonce

Efter at have indlogeret sig på Hotel Marriott i København mødte den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice for kort tid siden op til middag på restaurant Nimb i Tivoli for at spise en uformel middag med udenrigsminister Per Stig Møller.

- Danmark har været en strålende allieret i krigen i Afghanistan. Men intet kan erstatte en soldats liv. Det er det ultimative offer, sagde hun og udtrygte sorg og medfølelse med familierne til de to, der i dag blev dræbt i Afghanistan.

Rice er i København som en markering af det - blandt andet militære samarbejde - Danmark og USA har - ikke mindst i Afghanistan.

Massiv sikkerhed
Københavns Politi står for det massive sikkerhedsopbud omkring den amerikanske udenrigsminister.

- Der er kun få punkter i hendes program under besøget. Finder hun på noget andet, følger vi hende naturligvis også dér, siger informationschef i Københavns Politi, Flemming Steen Munch til ekstrabladet.dk

Få demonstrationer er anmeldt. 'Modkraft' opfordrede på deres hjemmeside til en fælles protest på Rådhuspladsen mod Rice's besøg - som der står - 'for alle, der ønsker en ny undersøgelse af 11. september - det falske grundlag for krigen mod terror'.

I følge politiet var der ligeledes i dag varslet en pro-amerikansk demo, men her til aften åndede alt ro.

Condoleezza Rice træder tilbage i forbindelse med regeringsskiftet i USA 20. januar, hvor Barack Obama tiltræder som landets præsident. Hun forlader Danmark i morgen.

Annonce